Annonce

Annonce

Brev:

Vil stadig ikke have sin skemad - 7 mdr.


5. september 2011

Alder:
7 mdr.

Vil stadig ikke have sin skemad - 7 mdr.

Hej Helen

Jeg skriver til dig igen, fordi min søn på nu snart 7 mdr. stadig ikke vil spise skemad, hvilket jeg tror også resultere i knap så go søvn i løbet af dagen. Som jeg har skrevet tidligere er han gået fra at spise rigtig godt til ingenting at ville have.

Jeg har, set i bakspejlet, nok presset lidt på, hvilket jeg har det ekstremt dårligt med, så jeg er nok selv skyld i det :( ! Men tror jeg har handlet i frustration og bare tænkt mere mad bedre søvn til ham og mig, hvilket jeg godt kan se nu, har været helt forkert.

Han vil gerne sidde med maden selv og elsker at spise melon, agurk, skorper og lign. Jeg har forsøgt som du siger, at tilbyde ham grød efterfølgende men han afviser (kan være heldig at han spiser 2 skefulde, men så har det ingen interesse længere).

Jeg har prøvet alt, og har nu holdt helt pause med skemaden i en uge, hvor han udelukkende får MME og vælling morgen og til natten og så spiser han en gang om natten. (han spiser ikke voldsomt meget i løbet af dagen, men jeg var som barn også meget småtspisende, ved ikke om det kan ligge i gener :)?)

Efter en uges pause, synes jeg ikke der er forbedringer at se, det er stort set det samme, hva ...


Annonce

... søren kan jeg gøre?

Han er heldigvis en glad og sund dreng, som tager fint på og har fint med våde bleer, men jeg er nu stadig lidt bekymret over, at han ikke spiser ret meget og ikke vil have ''rigtig'' mad længere.

Han får 2 lure om dagen, hvor han nogle gange kan sove 1½ time andre gange er han igen begyndt kun at sove halve timer, så sidst på dagen er han ofte umulig at danse med, hvis han kun har powernappet i løbet af dagen, og han sidder stort set på mine arme indtil kl. halv 8, hvor han bliver lagt i seng.

Min egen sundhedsplejerske siger, at jeg skal skippe flasken om natten, og at han så vil spise bedre i løbet af dagen, hvilket giver mening, men kan jeg godt gøre det selvom han kun får mælk om dagen? Er han så mæt nok til at undvære? Og hvordan bryder jeg den vane uden han skal skrige i 2 timer (har prøvet - gav op, fordi jeg simpelthen ikke kunne holde til at høre ham være så ked af det og vide, at han var sulten)

Vi har ud fra et af dine tidligere breve fået en rigtig god daglig rytme, som jeg synes fungere. :)

Håber du har endnu et godt råd til, hvordan jeg kommer videre mht. maden :)

Med venlig hilsen
moren som vil alting godt for sin dreng :)

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare

Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.

Søvn og ked baby

Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...

Læs hele brevet og Helens svar


17. marts 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Gå fra 3 til 2 lurer og god vågentid

Kære Helen Min datter er 7,5 måned og jeg føler nu at hun er klar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME

Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...

Læs hele brevet og Helens svar


2. februar 2026 | Sygdom | 7 mdr.

Feber - sove ude

Hej Helen Tak for alle dine svar :) Min datter er nu 7.5 måned og vi har...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Mekonium - den første afføring

Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.

Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.

Læs mere i Babylex

Omega-3 og amning

Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.

Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse) og undersøgelser viser at indtag af fisk og omega-3 tilførelsen til barnet via modermælken har stor betydning helt op til barnets 2 års alder.

Et for lavt indtag af fisk og dermed omega-3 fedtsyrer er også sat i forbindelse med forringet finmotorik og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Vi vil bare sige dig tusinde tak!! Det er uvurderligt, at du findes og giver så mange gode råd! Men det bedste er, at du er så anerkendende i dine svar om alverdens små og store problemer hjemme i de små familier. Det er en rigtig rar følelse, at man ikke behøver holde sig tilbage, når man skriver til dig, fordi du aldrig dømmer i dine svar. Så tusinde tak for en fantastisk brevkasse!

Hilsen drengens forældre


Annonce