Brev:
Skifte børnehave

Hej Helen
Vi er lidt forvirrede over vores søns udmeldinger om børnehaven og har brug for lidt in-put. Lidt baggrund.
Emil har gået i en totalintegreret institution siden han var 1 år - og har altid været glad for det. Fra start har han knyttet sig særligt til en voksen dernede - i højere grad end de normalt ser. Lige da han blev 3 år blev det en normal integreret institution hvor de har delt den op i en vuggestue og en børnehave. Han rykkede med 13 børn og en "hans" voksne fra sin gamle stue til en ny stue. Umiddelbart har han ikke sagt noget til det.
Men vi er lidt i tvivl om hvorvidt Emil trives dernede.
Han har ikke knyttet et særligt bånd til et eller flere af de andre børn. Han siger "ikke nogen" hvis man spørge hvem han har leget med eller hvem han er venner med. Spørger man ham hvorfor han ikke har leget med nogen siger han de ikke vil lege med og at de siger han er dum. Han har også engang spurgt "hvorfor har jeg ikke nogen venner". Min oplevelse er at han leger mest selv og holder sig mest i nærheden af de voksne. Men er vi andre steder hvor der er børn leger han fint med dem, og han vil ENORMT gerne besøge og lege med de andre på vejen. Så vi undrer os over at det ikke er tilfældet i børnehaven. Vi vil jo gerne at han finder en eller to bedste venner, særligt når han efterspørger det i weekenden også. …
Det sidste stykke tid, har han sagt at han ikke vil derned og går ekstremt meget op i hvornår han skal hjem. Det har vi tillagt at han ved jeg går hjemme med Emma. Men nu har han direkte sagt at han gerne vil prøve en anden børnehave.
Spørger vi hvorfor siger han at det er fordi pædagogerne ikke er søde mere. Han kan ikke uddybe det yderligere, men vi tænker det måske fordi de har fået mere travlt nu hvor det er en ren børnehavestue han er på - og der så kun er den ene pædagog fra før på stuen.
Så vi er jo kede af at han siger at han ikke vil derned, at han vil ...
... prøve en anden børnehave, at de andre ikke vil lege med ham og at han synes pædagogerne ikke er søde mere. Udtalelser vi synes vi er nødt til at reagere lidt på. Men vi har svært ved at finde ud af hvor meget han mener det. Emil fortæller alle mulige ting og finder på en masse som slet ikke passer. F.eks. at de har været ude at flyve, at de har set en dinosaurus etc. Så det er svært at vurdere hvordan vi skal tolke hans udtalelser. ER han ked af det? VIL de ikke lege med ham? Ikke at jeg tror han lyver, men han har en god fantasi og finder på alt muligt. Særligt hvis vi spørger ham noget - så finder han på et eller andet svar.
Når han er der virker han glad, han giver pædagogerne knusere (i hvert fald de særligt udvalgte) når vi går, og vil gerne blive og lege mens vi er der når vi henter ham. Så egentlig virker det som om han har det fint - bortset fra det med vennerne. Vi har et fint forhold til pædagogerne - selvom de kan være svære at tale med. De siger han har det fint, men at han selv synes han har det enormt hårdt, men at det ikke er tilfældet. De andre børn vil godt lege med ham og han er glad i løbet af dagen. Det eneste de synes har ændret sig er det ekstreme fokus på, hvornår jeg kommer efter ham.
Så vi er lidt i tvivl om hvordan vi skal tolke hans udtalelser. Hvor meget skal vi lægge i det han siger? Kan det hele være en reaktion på det at blive storebror og på at han ved jeg går hjemme? Eller bør vi med det han siger forsøge at finde en anden børnehave til ham?
En ny børnehave ville måske også give mulighed for at danne (nye) venskaber. Men vil jo også skabe en turbulens at skifte oveni den nye rolle som storebror. Og vi mener jo ikke man skal rykke ham uden der er en god grund til det.
Hvis han rent faktisk forsøger at sige til os at han ikke trives er det jo vigtigt vi lytter. Hvad tænker du når du hører det her? Er der nogle alarmklokker der ringer?
Med venlig hilsen
Rikke
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
20. april 2026 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Kære Helen, Mit spørgsmål går på en bekymring for min lille pige på 3,5 år....
18. marts 2026 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.
Hej Helen Jeg har lige et spørgsmål omkring det her med at sige undskyld....
16. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Tak for dit svar omkring vores datter på 2år og 9mdr. Det har...
11. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Afvænning af sut - 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Jeg har lige brug for at følge op på mit brev om afvænning af...
11. marts 2026 | Sovevaner | 2 år, 9 mdr.
Selvstændighedsalder - 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig om noget som er svært for mig, noget jeg...
Viden om børn:
Portionsstørrelse børn
Det er meget forskelligt, hvor meget det enkelte barn spiser. Nogle børn spiser meget, og andre børn spiser mindre. Der er også forskel på børns appetit, som kan svinge alt efter tidspunktet på dagen.
Børn skal have lov til at regulere deres behov for mad. Det lille barn skal have lov til at die ved brystet, når det viser behov, og børn der får flaske, skal på samme måde have lov til at selvregulere. Barnet må ikke presses til at tømme hele flasken - og omvendt - hvis barnet...
Klip i mellemkødet (Episiotomi)
I forbindelse med en fødsel kan det være nødvendigt at klippe kvinden i mellemkødet så barnet bedre kan komme ud. Dette kaldes en episiotomi og jordemoderen klipper i det stykke der er mellem skeden og endetarmsåbningen. Man kan også briste spontant.
Uanset om man brister eller bliver klippet, så vil man blive syet sammen, for at såret gror rigtig sammen igen.
Det er altid vigtigt at skylle såret efter hvert toiletbesøg den første tid efter fødslen, for at undgå...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







