Brev:
Følsom og frustreret 3-årig

Hej Helen
Vi har virkelig brug for et godt råd ifht. vores 3,5 årige datter.
Silje har altid været en utrolig dejlig, glad og bestemt pige. Hun fik jo en lillebror i Juni måned, og vi kunne selvfølgelig som ventet godt mærke, at det var en stor forandring for hende. Det var startet lidt før han kom til verden, at hun var begyndt at blive mere bestemt og til tider hysterisk, hvilket jo også passer med alderen og at hun udvikler sin selvstændigehed. Men da han så kom, så vi gradvist en hel ny side af vores lille glade pige.
Det skal siges, at hun fra starten kun har vist glæde og overskud overfor sin lillebror, og at det kun er os det går ud over, især mig, da hun er ekstremt farsyg. Det har hun altid været, men det er optrappet meget efter hun er blevet storesøster, hvilket er helt forståeligt, da jeg jo ikke altid har haft mulighed for at gøre ting med hende, når jeg ammer.
Vi har gjort alt for at gøre det nemmere for hende. Har virkelig tænkt over, at hun ikke skulle lide under at få en lillbror, og at det skulle være dejligt for hende. Vi har været meget opmærksomme på at give hende opmærksomhed og nærvær.
Vi har jo kunne læse på dine svar til andre i lign. situation, at det er helt normalt med denne forandring, men vi har virkelig brug for nogle gode råd til at håndtere hendes vredes udbrud.
Vores store problem er hendes voldsomme raseriudbrud, som kan ske alle tider på døgnet, men for tiden er det især om morgenen, de forekommer. Vi har prøvet at ændre vores morgenrutine til at spise morgenmad inden vi bader og får tøj på, da vi godt ved at vores datter efterhånden er udpræget B-menneske, og vi tænkte det kunne hjælpe at få lidt i maven før alt andet, men det har desværre ikke haft en synderlig gavnlig effekt.
Hun vågner, vi ligger og putter lidt og så starter det ellers. Hun vil hverken tage tøj af eller på, hun svarer igen og råber af os og til sidst optrappes konflikten og vi bliver vrede. Synes ellers min mand og jeg er meget tålmodige, prøver at være anerkendende og forstår at hun er i en svær periode, men enkelte gange ender det med, at hun er gået over vores grænse så mange gange, at vi bliver vrede og hæver stemmerne.
Jeg har enkelte gange været rigtig vred, og råbt meget højt og hun bliver utrolig ked af det. De gange jeg har råbt ad hende, bliver jeg også utrolig ked af det og skuffet over mig selv, for det strider meget imod vores måde at opdrage på, at råbe af vores børn, og jeg ved at det overhovedet ikke hjælper.
For at prøve at stoppe konflikten, inden vi når dertil, tager vi hende med ud på trappen og forklarer at det ikke er rart, når hun råber og svarer igen ad os. Vi sidder der sammen med hende, for hun bliver meget ulykkelig, hvis vi går væk i disse situationer, så det gør vi aldrig. Hun får altid lov til at komme med tilbage.
Hun græder altid meget voldsomt og dramatisk og ofte skal der ingenting til. Det kan være, hvis der er ting hun ikke får lov at få f.eks. hvis hun ikke må få rosiner lige inden vi skal spise eller et stykke tyggegummi etc. Det kan være tøjet er forkert eller at "det driller", som hun siger.
Især om eftermiddagen, når hun er lidt træt kan hun også få voldsomme ture over de mindste ting, ...
... hvor hun står med knyttede hænder, og skriger ad os til hun bliver helt rød i hovedet, og ender altid med at hun græder.
Vi synes det er synd for vores datter, og vi vil så gerne hjælpe hende. Det går os utrolig meget på, at vi får denne dumme start på dagen hver dag.
Hun går i en integreret daginstitution, som hun altid har været utrolig glad for. Vi fornemmer at hun er en god legekammerat, da mange gerne vil lege med hende, men hun er bestemt også en pige, der gerne vil sætte dagsordenen for de andre. De er en stor pigegruppe som leger sammen på kryds og tværs, og de kan være hårde ved hinanden. Det er da også derfra, vi fornemmer, hun har den aggressive måde at tale på, som hun jo så afprøver overfor os, Omvendt kan hun også være meget følsom og blive ked af det, hvis hun er en af dem, de andre er efter.
Silje har fra fødslen haft stort behov for tryghed og de første mange måneder måtte min mand sove med hende i armen om natten, for at vi fik ro. Det er sådan idag, at hun stadig ikke kan falde i søvn selv, vi plejer at læse en bog, snakke lidt om dagen der er gået, og så skal vi sidde der, til hun sover, hvilket også er helt ok, det var hårdt i en lang periode, men nu da hun ikke sover til middag mere, falder hun noget hurtigere i søvn. Hun kommer altid ind til os om natten og lå tidligere imellem os. Men vi begyndte at have kampe med hende midt om natten, hvor hun indimellem også fik sine udbrud, fordi så lå vi forkert, så måtte jeg ikke ligge der, osv. Og min mand og jeg har brug for at kunne ligge sammen i vores seng om natten uden at skulle skændes med vores 3-årige om det.
Nu ligger hun på en madras ved siden af vores seng, hvilket vi selvfølgelig ikke præsenterede som en "straf" for hende, men forklarede bare, at hun sov meget bedre der, og der kunne hun helt selv få lov til at bestemme. Det fungerer egentlig godt, men et par gange i mdr. vågner hun og laver scener, vil op i sengen til os. Vi fornemmer ikke hun er bange el lign, men hun er bare fast besluttet. Vi siger, at hun må sove i sin egen seng eller på madrassen. Hun nægter at lægge sig ned og så må vi bære hende ind i sin egen seng. Der vil hun slet ikke være, og der er et ramaskrig, men så duer madrassen alligevel.
Problemet er, at vi synes det er rigtig hyggeligt og egentlig slet ikke har noget imod at have hende i sengen, og derfor får jeg enormt dårlig samvittighed, når hun gerne vil op, men de kampe det gav, og at hun nærmest ville forvise mig fra min egen seng, for at få sin far for sig selv, er jo ikke okay. Men det forstår hun selvfølglig ikke, så derfor syntes vi, at madrassen var en god løsning for os alle.
Hun er en skøn storesøster, og det er fantastisk at se dem sammen. Silje er dog begyndt at gå lidt mere til ham. Dvs. hun er begyndt engang imellem at tage hans legetøj fra ham, hvis hun lige synes, at det vil hun ha og lign...
Det kunne være fantastisk, hvis du kunne komme med nogle råd til hvordan vi håndterer vores dejlige, følsomme og bestemte pige og hendes vrede. Vi vil så gerne kunne hjælpe hende igennem denne periode, bevare hendes selvværd og stoppe hende med tryghed og kærlighed sådan som vi altid har gjort...
Med venlig hilsen
Forældrene til 2 skønne unger
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...
9. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen Du kender efterhånden lidt til vores rytme herhjemme, og jeg...
8. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Blanding af refluks, mavekneb, korte lure og amning
Kære Helen. Jeg har fulgt med nogle måneder, og nu er det tid til selv at...
Viden om børn:
Vegetar og veganer
Lever du vegetarisk og spiser du varieret, så vil du sædvanligvis få tilstrækkeligt med protein og andre næringsstoffer - også selvom du f.eks. ammer. Jo flere fødevarer du udelukker fra kosten, jo større er risikoen for fejlernæring, og hvis du f.eks. ikke spiser æg, mælkeprodukter og andre produkter fra dyr, kan det få betydning for dit barn.
Børn, der ernæres vegetarisk eller vegansk med ingen eller sparsom brug af mælkeprodukter og æg, skal ammes eller have...
Leg
For det lille barn er leg meget vigtigt, da det er igennem leg, at barnet udforsker verden og dermed udvikler sig. Og I begyndelsen er I forældre det bedste legetøj, og jeres barn vil elske jeres mimik, lyde og berøring.
Jeres barn har stor glæde af, at I tumler, triller, hjælper barnet med at cykle med benene, danser med barnet i armene... Ligesom jeres barn har brug for at mærke jer tæt på, ligge hud-mod-hud, blive kysset, krammet, kærtegnet og sunget for.
I takt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Jeg skriver da jeg gerne vil takke dig for dine råd og støtte. Lige da jeg læste dit brev blev jeg ked af det, for jeg ville for alt i verden være en mor, som giver sit barn opmærksomhed nok. Men du havde jo ret :0)
Jeg har fået det godt igen, er begyndt at arbejde og får medicin og går til samtaler ved en psykolog. Det har hjulpet mig meget.
Jeg vil sige 1000 tak til dig for at støtte mig og give mig råd.
Du hører nok fra mig igen
Knus fra mig







