Annonce

Annonce

Brev:

Opgive amning? Fravær i dagtid


23. januar 2011

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Opgive amning? Fravær i dagtid

Kære Helen,

Tak for dit opløftende svar d. 11./1 angående min lange ammehistorie (amning, nedløbsrefleks, sult?)

Kort fortalt fra sidst, så skrev jeg ind da jeg havde ammeproblemer med min 4. mdr. gamle datter. Hun foretrak flasken frem for brystet fordi min nedløbsrefleks var for langsom og fordi der ikke altid helt var mælk nok. Det som fyldte mest var især også at jeg var så bekymret og ked af at kæmpe med at lokke hende til brystet.

Status nu:

Det er meget svært for mig at opgive amningen og det er stadig noget som fylder meget i min bevidsthed. Nogle dage går det bare rigtig godt og så føler jeg jo ikke at der er grund til at stoppe, mens andre dage er det lidt sværere. Jeg har meget svært ved at tage beslutningen og sige at ”nu stopper jeg”, især fordi det svinger så meget fra dag til dag hvordan det går.

Jeg ammer nu så meget som jeg kan, men kæmper ikke længere med min datter ved brystet hvis ikke hun vil. Vi supplerer med en flaske 1-3 gange i døgnet. Og hun vil stadig gerne brystet så længe mælken kommer prompte. Hun brokker sig dog for det meste når hun er ved at være færdig, og det er lige meget om hun har fået flaske først (og derfor burde være mæt) eller ej. Jeg tolker det derfor mere som hendes måde at sige at hun er færdig. Er det helt forkert tror du? Tror du mere det er et tegn på at hun stadig er sulten?

Om natten går det især rigtig godt med at amme, samt når hun er frisk og udhvilet i dagtiden. Jeg har fået en syntocinon spray som også har hjulpet helt utrolig meget på amningen. Hvor længe kan jeg blive ved med at bruge den? Jeg forsøger at begrænse brugen af den, men nogle dage er den bare nødvendig for at det kører. Hun tømmer ligesom bedst brystet, når jeg har fået et pust af den. Det er 3. uge nu og 2. næsespray er tom – jeg ved ikke hvor længe jeg kan blive ved med at ringe og forny recepten?

Hun nægter at spise fra det højre bryst hvor der i flere måneder ikke har været så meget mælk. Da jeg ikke længere bruger så meget tid på at malke ud betyder det at der ikke kommer mere mælk her. Det er forsvindende lidt jeg kan malke ud. Jeg ville jo gerne have gang i det igen, hvis jeg kunne for at være sikker på at der er mælk nok, men jeg ved ikke om løbet er kørt?

Jeg har prøvet at ligge hende til i forskellige stillinger for at snyde hende til at tage det højre bryst. Men den har hun luret- og der kommer heller ikke rigtig noget mælk, så det er jo forståeligt at hun ikke vil.

Kan man få produktionen på det højre bryst op igen udelukkende vha. brystpumpen nu hvor der i løbet af den sidste uge er kommet så lidt mælk, eller er mælkegangene ved at tilbagedanne sig? Jeg mærker stadig nedløbet i begge bryster. Det skal siges at jeg da hun var 5 uger gammel havde lidt brystbetændelse på netop det bryst.

Hvis ikke - kan jeg så amme af et bryst ...


Annonce

... selvom hun er så stor nu og kræver så meget mælk? Indtil nu går det ok så længe hun er veloplagt. Der er tilsyneladende rigtig meget mælk i det venstre bryst når da bare det gider løbe. Jeg supplerer med lidt flaske (1-3 gange i døgnet) samt grød/mos 1-2 gange i døgnet. Jeg ammer hende også hyppigt. Hver 2.-3- time i dagtiden (når hun vil!). Om natten hver 3.-4. time og der er der sjældent problemer.

Det er frustrerende at hun nogle gange gerne vil amme, og andre gange brokker sig, for jeg svinger hele tiden mellem at droppe amningen og alligevel fortsætte.
Det er også meget frustrerende at det sidder så dybt i mig om hun nu er sulten, så snart hun ikke lige vil sove eller brokker sig det mindste. Jeg synes det er meget svært at vide hvad der er galt når hun brokker sig, for det er sjældent at hun sådan virkelig græder.

Det er svært at slippe af med frygten for om hun ikke får mad nok, og desværre kommer man (som du skrev) nemt til at tvivle på sig selv som mor. Hvad jeg slet ikke gjorde da hun var helt lille da der ingen problemer var.

Skal jeg bare droppe amningen helt ? Jeg synes det er så svært at slippe det, bla. Fordi det jo altid fungerer om natten og på gode dage også fungerer godt om dagen. Hun er allergidisponeret med høj navlesnors IgE. Betyder det stadig noget i forhold til at opretholde amningen?

En helt anden situation er at jeg desværre fra om 2 uger skal opstarte noget klinik på mit studie hvor jeg skal være væk i dagtiden og far skal tage over. Jeg har ikke lange dage – maks kl 15 (jeg bestemmer det egentlig selv).

Jeg vil gerne høre om du har forslag til en god dagsrytme for Bella og hendes far uden amning – men med grød og flaske. Hvor jeg så kan amme så meget som muligt når jeg er der. Det er ikke udelukket at jeg kan komme hjem og amme nogle dage ved frokosttid eller at min kæreste kan komme ud med hende. Men det er selvfølgelig ikke noget der skal eller kan være helt fast.

Hvis jeg bare kan fortsætte med at amme om aftenen/nat er jeg egentlig godt tilfreds. Men vil der så være mælk nok, når der ikke er gang i brysterne om dagen. Kræver det at jeg malker ud om dagen? Jeg fornemmer at min mælkeproduktion er meget følsom, og at mælkemængden nemt falder hvis ikke jeg holder det i gang med hyppige amninger eller udmalkning.

Bella er 5 mdr. om 4 dage. Hun er kvik motorisk og sprogligt og er glad. Hun har aldrig været den der skriger af sult og hun er heller ikke den tykkeste baby 64 cm og 6200 kg. Hun er dog blevet mere krævende vil jeg mene, og en rigtig rytme om dagen har hun ikke for tiden. Om det bare er en del af hendes udvikling ved jeg ikke? Hun spiser grød til frokost, ca. ½ dl og får MME/modermælk af kop. Det går rigtig fint og hun er meget interesseret i skemaden.

Det var mange spørgsmål.

På forhånd mange tak fordi du altid er så fornuftig!

Lene

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Mudrede nætter og manglende søvn

Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnhjul og vågentid

Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.

Søvn og ked baby

Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Opfølgning barnevogn

Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...

Læs hele brevet og Helens svar


9. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Et lærkebarn?

Hej Helen Du kender efterhånden lidt til vores rytme herhjemme, og jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bedsteforældre

Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.

Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.

Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...

Læs mere i Babylex

Rotavirus

Rotavirus er den hyppigste årsag til diarré og opkastninger hos spædbørn. De fleste børn smittes mens de er mellem 6-24 måneder. De får kraftige opkastninger, vandig diarré og måske feber og barnet er i risiko for at få væskemangel. Symptomerne kan vare op til 7 dage.

Tegn på væskemangel er tørst, irritation, uro, sløvhed, indsunkne øjne, tør mund og tunge, tør hud og sparsom vandladning. Hvis du ikke kan få dit barn til at drikke og du oplever et eller flere af ovenstående tegn...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for dine hurtige svar, dine tanker og gode råd hjælper mig meget!

Knus fra mig


Annonce