Brev:
Opdragelse og måltider
Kære Helen!
Ja så er vi her igen efter en "lille" pause ;-) Nu er vi så der, at vi godt kunne bruge et par råd omkring kost og opdragelse. Jeg har læst nærmest alle dine svar på det område, men jeg har behov for noget ret konkret, så nu prøver jeg...
Vores søn er nu 2 år og 2 mdr, han trives og har det rigtig godt. Alle synes han er SÅ dygtig og kvik - bedsteforældre, venner, personalet i vuggestuen og selvfølgelig os selv:-) Så jeg er faktisk ikke bekymret for om han trives, det gør han. Men han spiser ikke, han har egentlig aldrig været superinteresseret i mad, men det er gennem de sidste 3 uger tiltaget. Han har herhjemme været meget selektiv længe, men har spist meget i vuggestuen, hvilket han ikke gør mere.
Til morgenmad spiser han max. en halv portion havregrød, vi har prøvet med rugfras, müsli, havregryn med mælk, hjemmebagte havregrynsboller og intet duer. Nu er vi landet på havregrød, fordi det er her der er størst sandsynlighed for at han spiser noget. I vuggestuen får de en rugbrød og noget frugt til formiddagsmad, hvilket han får. Herhjemme i weekenderne spiser han intet.
Frokost...suk... intet herhjemme i weekenderne - ligegyldigt om det er rugbrød, havregryn med mælk eller en rest fra dagen før. I vuggestuen spiser han heller ikke ret meget mere til dette måltid. Eftermiddagsmad er i vuggestuen bolle og frugt som han ikke spiser, heller intet herhjemme - kun kiks hvis han fik lov, men det gør han ikke.
Før-aftensmad prøver vi at stille en rugbrød frem sammen med lidt frugt og nogle grøntsager. Her er vi nogle gange heldige, der ryger lidt ned.
Aftensmad...suk igen... intet de sidste par uger. Han plejer at være glad for pasta men dette kan vi heller ikke få i ham mere. Vi tænker generelt meget over hvad vi får - altså altid en ting han godt kan lide - fx. ris og pasta eller groft brød. Tænker også over at det skal være adskilt på tallerkenen og den ikke bliver overfyldt, for så går han helt i baglås. Der er også altid nogle grøntsager, han kan lide (og nogle han ikke kan) og mht. kød har vi forsøgt med ALT, men nej.
Har du nogle råd i forhold til ovenstående? Jeg tænker, at det formentlig er en periode, som han forhåbentlig snart er igennem.
Det vi er tvivl om, er følgende:
Der er nogle enkelte ...
... madvarer, som han er helt vild med (alle sammen mindre lødige selvfølgelig...) og disse kan han bare spise og spise af. Fx. den anden dag hvor jeg havde lavet en pølsemad, han piller pølsen af og spiser den uden rugbrød. Herefter gav jeg ham lov til at spise al den pølse han kunne, fordi jeg håbede at der kunne glide lidt med ned af det "gode". Det gjorde der dog ikke!
Er han gammel nok til at forstå at man siger "Nej du får ikke mere pølse før du har spist din rugbrød"?
Og hvis han så ikke spiser mere, er det så ok? Tilbyder man ham så noget senere, eller er det ved de faste måltider?
Og hvordan tackler vi måltiderne, så vi har fokus på det rigtige - jeg vil gerne undgå et kræsent barn, men er faktisk i tvivl om, hvor meget jeg kan forlange af ham nu?
Han har tendens til at blive meget ked af det / frusteret / vred / hysterisk, når vi skal spise. Både morgen- og aftensmad. Han går lige ud i køkkenet og kigger og uanset hvad begynder han at græde, kaster sig på gulvet, råber nej og vil se fjernsyn. Bliver endnu mere vred, når vi siger "nej nu skal vi spise". Hvordan tackler vi disse situationer?
Det vi gør nu er at tage ham op, forsøge at snakke med ham om det, men han er nogle gange helt i en anden verden. Andre gange kan det være en lille bitte ting ved bordet, der ødelægger alt for ham og han vil ned og går så ind i stuen og kaster med sit legetøj. Jeg synes vi kan rumme det, men efterhånden er det svært, fordi det har stået på så længe.
Oven i er jeg gravid (snart 12 uger henne -juhuuuu) og har kvalme og kaster op, så mit overskud er lig nul. Farmand hænger på næsten det hele herhjemme, har også travlt på arbejde og får noget medicin, der gør ham rigtig træt, så ja kan ind i mellem blive i tvivl, om det er det rigtige at få en til;-)
Så ja vores situation er også lidt anderledes og det mærker han jo helt sikkert - har haft en periode hvor han var helt vild morsyg og det er selvfølgelig fordi han kan mærke nogle ting ikke er som de plejer. Men det er spørgsmålene om opdragelse i forhold til maden, og hvordan vi reagerer og forhåbentlig kan undgå det her meget kræsne barn, som vi lige nu har, jeg skriver til dig for at få svar på.
Jeg håber du kan overskue mit laaaange brev...;-)
Kærlig hilsen
fra os
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
6. april 2026 | Sovevaner | 2 år, 3 mdr.
Kære Helen. Jeg har en skøn og glad pige på 2 år og 3 mdr. Vi har de seneste...
25. marts 2026 | Udvikling | 2 år, 1 mdr.
Opfølgning: Svære afleveringer i Vuggestuen
Kære Helen Tak for dit svar i mit sidste brev ang. vores nu 2 årige datter...
21. februar 2026 | Opdragelse | 2 år
Kære Helen. Min datter er lige blevet 2 år. Hun er umiddelbart glad for sin...
18. februar 2026 | Sygdom | 2 år, 5 mdr.
Pudse eller puste næse - hvornår
Kære Helen Tak for dine altid gode svar! :) Vores datter er nu lige knap...
28. januar 2026 | Udvikling | 23 mdr.
Svære afleveringer i vuggestuen
Hej Helen. Vores datter på 23 måneder har gået i vuggestuen, deltid, siden...
Viden om børn:
Selleri
Fra 6 mdr´s alderen vil mange børn nyde at spise flere rodfrugter, da de smager af noget. Selleri er en rodfrugt.
Rodfugter har en naturlig sødme og denne kommer især frem, hvis rodfrugterne bages i ovnen. Du kan lave mos af rodfrugter og du kan også give dit barn større stykker af bagte rodfrugter, som det selv kan spise - rodfrugter er vigtige som en varieret del af både din og barnets kost.
Du skal dog være opmærksom på at selleri indeholder nitrat og det bør...
Proprioceptive sans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen ...
Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..
Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..
Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..
Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..
Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..
Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!
Med venlig hilsen
M´s Mor