Annonce

Annonce

Brev:

Små børn og renlighed


29. september 2009

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Små børn og renlighed

Hej Helen.

Jeg har læst nogle af dine tidligere svar angående renlighed og små børn, og forstår det sådan at du ret klart fraråder at sætte børn på toilettet før tidligst i 2½-3 års alderen. Jeg er nysgerrig efter at høre hvilke negative følger du mener det kan få for barnet og på hvilken baggrund.

Vores datter har fra hun var helt spæd været ret konsekvent med overvejende at have afføring, når hun fik bleen af – vel en reflektorisk reaktion på den kølige luft e.l. Det var efterhånden ret forudsigeligt hvornår det kom, og da hun startede på fast føde i 5 mdrs alderen begyndte vi derfor af praktiske grunde at sætte hende på en potte i de situationer.
Vi sad foran hende og holdt hende og hun grinede glad og lavede de fleste gange stort når hun blev sat på potten.

Senere fandt vi ud af at det egentlig var nemmere blot at sætte hende på toilettet, hvor vi sidder på hug foran hende og holder hende under begge arme. Dette var temmelig meget nemmere og mere hygiejnisk end at skulle gøre hele puslebordet rent flere gange om dagen, og lillepigen sidder og pludrer og leger imens og griner højt når der kommer noget i toilettet, for det siger så sjovt…. Ofte kan vi se på hende når det er tid, fordi hun sidder og ser anspændt og koncentreret ud, og så kan vi jo ligeså godt sætte hende på toilettet i stedet for at vente på at hun laver i bleen.

Hendes tvillingebror viste ingen regelmæssighed ...


Annonce

... i den retning, men i 8 mdrs alderen prøvede vi også lige at sætte ham på toilettet i forbindelse med bleskift og han presser ligesom hende reflektorisk nogle gange så snart han bliver sat der, og mange gange enten tisser han eller laver stort. Andre gange kommer det i bleen, og det gør jo heller ikke noget.

Vi er helt klar over at de ikke kan styre noget som helst bevidst endnu, men de vænner sig jo til brugen af toilettet og det virker som om der kommer en eller anden form for betinget refleks, som jo kan være fin nok. Jeg forestiller mig at forandringen når de engang skal til at bruge toilettet rigtigt vil være lettere fordi det er noget de altid har kendt, og ligesom de forældre der praktiserer egentlig elimination communication tænker jeg, at det må være positivt at reagere på barnets kropslige signaler.

Mit spørgsmål er derfor om du mener det vil have en negativ effekt i længden, og i så fald hvorfor? Der er jo ikke tale om ”træning”, men blot om at følge barnets signaler, gøre det lettere for os selv og spare barnet for at gå rundt med en snavset ble mere end højst nødvendigt, hvilket vel heller ikke er så rart.

I øvrigt er det mit klare indtryk at rigtig mange børn der ligesom vores bruger moderne stofbleer, smider bleer tidligere end de 2½-3 år du nævner, som vel må være udtryk for en gennemsnitsbetragtning baseret på børn i papirbleer.

Venlig hilsen
Tvillingernes mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


17. marts 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Gå fra 3 til 2 lurer og god vågentid

Kære Helen Min datter er 7,5 måned og jeg føler nu at hun er klar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME

Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...

Læs hele brevet og Helens svar


2. februar 2026 | Sygdom | 7 mdr.

Feber - sove ude

Hej Helen Tak for alle dine svar :) Min datter er nu 7.5 måned og vi har...

Læs hele brevet og Helens svar


15. januar 2026 | Sovevaner | 11 mdr.

Urolige nætter - 11 måneder

Hej Helen, Vores søn på 11 måneder er startet i dagpleje. Det går godt...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Arp

Arp er betegnelsen for nogle gulbrune skæl, som mange børn får i hovedbunden, på panden eller i øjenbrynene. Det er døde hudceller som bliver afstødt. Det smitter ikke og det har intet med hygiejne at gøre.

Arp i hovedbunden kan fjernes ved hjælp af en lusekam. Du kan med fordel massere lidt uparfumeret babyolie ind i barnets hovedbund. En let massage stimulerer blodcirkulationen i hovedbunden, hvilket er godt både for forebyggelse og helbredelse af arp.

Evt. arp...

Læs mere i Babylex

Kosttilskud - børn

Følgende kosttilskud anbefales til børn:

- D-vitamin tilskud gives til alle børn i alder 0-4 år. Der gives 10 mikrogram dagligt. Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen er tildækket om sommeren skal forsætte med D-vitamin gennem hele barndommen/livet.

- Calcium gives til børn, der har mælkeallergi eller til børn, hvor forældrene ikke ønsker at give deres barn mælkeprodukter. Der gives 500 mg dagligt fra 1 års alderen.

- Jerntilskud...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.

Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!

Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.

Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!

De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.

Familien S


Annonce