Annonce

Annonce

Brev:

Uro, amning, sut og sutteflaske


19. august 2009

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Uro, amning, sut og sutteflaske

Kære Helen.

Tusind tak for dine råd ved mit sidste brev. Siden har vi fundet en god rytme, hvor hun tager tre middagslure i løbet af dagen i sin barnevogn. Hun sover ca. 1½-2 timer hver gang, men hun skal stadig have hjælp. Nogen gange skal vi ud og rokke mange gange med barnevognen, og andre gange hører vi ikke en lyd fra hende i to timer. Er det i orden, at vi rokker med barnevognen, når hun vågner efter ½-1 time, og vi gerne vil have, at hun sover lidt længere?

Desuden rådede du mig også til at amme fra begge bryster i mellem hver lur. Så nu får hun bryst, når hun kommer op af en lur, og når hun skal ud igen. Det er blevet en god rutine, og hun falder ofte hen, når hun får inden en lur. Men skal jeg blive ved med at amme på den måde? Hvis ikke hvordan kommer jeg så tilbage til at amme hende ca. hver 3. eller 4. time?

Det er gået godt i en længere periode, men de sidste to uger har været præget af meget uro. Hun bliver oftere utilfreds, når vi putter hende i barnevognen. Hun kan godt skælde ud i et stykke tid, og det plejer hun ellers ikke at gøre. Vi havde ellers fået hende lært at falde hurtigt i søvn i barnevognen. Vi skulle kun rokke i 3-5 min. men nu skal vi nogen gange gå i 20-30 min. inden hun lukker øjnene. Hun har også fået sværere ved at koncentrere sig under amningen. Vi prøver at finde en balance mellem stimulation og ro.

Det er det samme om aftenen, hvor vi stadig kæmper med at få putteritualet til ikke at fylde hele aftenen. Vi er opmærksomme på hendes ...


Annonce

... bevidsthedstilstande, og at 2½ time er det hun max kan holde sig vågen, inden vi putter hende ved at svøbe hende i dynen og amme hende. Nogle dage er jeg heldig, at jeg kan lægge hende uden, at hun vågner. Men de fleste aftener vågner hun kort tid efter, og så er vi altså tilbage til gyngestolen, fordi vi ikke ved, hvad vi ellers kan gøre.

Om natten er hun også blevet mere pylret. Hun vågner med 1-2 timers mellemrum, og skal hjælpes videre i søvnen. Igen bruger vi gyngestolen, selvom vi egentlig helst ikke ville. Tidlig morgen imellem 5 og 6 sover hun meget uroligt. Hun vender og drejer hovedet, sparker med arme og ben, trækker benene op under sig og spænder dem hel ud igen. Det virker som om, hun har ondt i maven, og det er det samme hver morgen. Det ender altid med at hun vågner af det. Hun falder ikke i søvn igen, selv m hun er meget træt. Ved disse urolige dage er jeg bange for at vores datter ikke får den søvn, hun har brug får.

Har du nogen råd til et godt putteritual, og hvornår kan man begynde at øve, at hun falder i søvn uden gyngebevægelser, og i så fald hvordan gør man? Hvordan kan vi skærme hende og give hende mere ro?

Vi vil desuden gerne have hende til at tage en sut og sutteflasken. På den måde kan fra bedre trøste, og jeg kunne måske få lidt tiltrængt frihed. Vi har prøvet flere forskellige mærker, modermælk og mme, men hun vil sørme hverken have det ene eller det andet. Hvad kan vi gøre?

Håber du kan hjælpe os til en roligere hverdag.

Med venlig hilsen
Lis

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Mudrede nætter og manglende søvn

Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnhjul og vågentid

Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Opfølgning barnevogn

Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...

Læs hele brevet og Helens svar


9. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Et lærkebarn?

Hej Helen Du kender efterhånden lidt til vores rytme herhjemme, og jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


8. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.

Blanding af refluks, mavekneb, korte lure og amning

Kære Helen. Jeg har fulgt med nogle måneder, og nu er det tid til selv at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sidde

De fleste børn kan i 6 mdr´s alderen sidde med let støtte f.eks. i en høj stol eller i barnevognen.

7 mdr gamle kan de fleste børn sidde kortvarrigt, dvs et par minutter, for så at falde til siden, for- eller bagover.

8 mdr gamle kan det fleste børn sidde i lidt længere tid og begynder også at tage hænderne ud og støde fra ved siden. Balancen bliver bedre og bedre.

Når barnet begynder at kunne sidde selv og holde et stykke legetøj i hånden er det...

Læs mere i Babylex

Æbler og æblemos

Barnet kan fra 6 måneder spise al slagt frugt, frisk eller kogt. Frugten bør stadig moses, og æblemos vil ofte være et hit hos børn - især hvis det serveres, som topping på en grød. Rå æbler bør du dog være opmærksom på.

Børn under 3 år bør ikke få fødevarer, som er meget hårde eller som knækker let. En stor æblebåd kan knække og sætte sig fast i halsen, og af samme grund kan det ikke anbefales at give små børn et helt æble at gnave af. Du skal også være opmærksom på skrællen,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen..

Jeg er så glad for du ikke er længere end et tryk på powerknappen væk... tak for din brevkasse!!

Jeg har virkelig brug for dine råd og viden.

Hilsen
Thilde, mor til Louie 7 måneder


Annonce