Annonce

Annonce

Brev:

Pyldrer når mor er til stede


7. juni 2009

Kategori:
Alder:
20 mdr.

Pyldrer når mor er til stede

Hej Helen

Det er nu ved at være lidt tid siden jeg har haft brug for at skrive til dig, men nu syntes jeg tiden er inde til at få dine kompetente øjne på et hverdagsproblem i vores lille familie.

Clara er nu 20 mdr. og det går bare så stærkt med hendes udvikling. Vi har rigtig mange sjove og dejlige timer sammen, men på det sidste føler jeg at timerne med utilfredshed, konflikter, klynk og pyldren blive flere og flere. Hun har svært ved selv at gå og ”tuller” og lege med hendes ting. Hun vil bare helst lege hvis der sidder én ved siden af hende. Det behøver ikke nødvendigvis være en voksen – bare hun ikke skal underholde sig selv. Hun vil også meget meget gerne se tegnefilm. Vi prøver at begrænse det til ½ time dagligt i ulvetimen, men efter en lang arbejdsdag er vi nok tilbøjelige til at lade den halve time blive lidt lang :)

Jeg har indtil nu tænkt at det nok er helt naturligt og at det nok skyldes hun keder sig.
Vi er så heldige at have 2 hold engagerede bedsteforældre og 2 hold moster/onkel som også meget gerne vil være sammen med Clara. De fortæller alle sammen uafhængigt af hinanden at Clara er langt bedre til at tuller rundt og hygge sig uden at pyldre og kræve opmærksomhed når mor ikke er der!! Når jeg træder ind af døren begynder hun at pive og så får jeg at vide at ”sådan har de slet ikke set hende hele dagen”, ”hun har gået og leget fx i haven hele dagen”. Det går jo lige i moderhjertet !!!

Jeg er den som har mest tid alene med hende og giver hende som regel en fridag om ugen hvor vi hygger med gåtur, fodre ænder, gå i svømmehallen osv. Hun er ...


Annonce

... (heldigvis!) en meget kærlig pige så vi krammer, kysser og putter rigtig meget!

Det hører nok med til historien at min mand og jeg ikke altid er helt enige i hvordan vi skal tackle hende og det er uden tvivl mig som er ”den bløde” og beskyttende. Måske for meget? Hendes far er mere konsekvent.

Et eksempel: Clara er ved at pille i den eneste køkkenskuffe i hendes højde som hun ikke må. En af os siger ”nej” og prøver at vise hende en skuffe hun gerne må lege med. Hun bliver så meget ked af det og lægger sig på gulvet og græder. Hendes far tackler situationen med at lade hende ligge og selv falde til ro. Jeg vil i den situation tage hende op, give hende sutten og prøve at trøste. Misforstå mig ikke – hendes far er bestemt også meget kærlig og hun er meget glad for ham, men vi er nok meget forskellige i vores håndtering af hende. Kan det måske gøre hende forvirret? Eller kan hun godt finde ud af det? Og kan det være derfor hun er mere utilfreds når jeg er til stede?
Det skulle jo nødig være at hun er en dejlig og glad pige lige indtil hendes mor kommer !

En sidste tilføjelse er at Clara er meget afhængig af sin narresut. Vi har den sidste periode forsøgt at begrænse det men når først hun har bestemt at hun vil have sin sut er hun helt umulig at aflede fra det og ganske ulykkelig. Hvis hun selv kunne bestemme ville hun have den 22 ud af 24 timer og det vil vi meget gerne prøve at begrænse, men gerne uden at fjerne hendes ”bedste trøst” for brat!

Jeg håber du kan finde hoved og hale i den lange forklaring og glæder mig til at høre din mening.

Venlig hilsen Rikke

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

9. juni 2026 | Renlighed | 19 mdr.

Pottetræning - 19 mdr.

Hej Helen Vi har overvejet om vores søn på 19 måneder er ved at være klar...

Læs hele brevet og Helens svar


20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Vil ikke sove i tremmeseng

Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.

Madvaner - 17 mdr.

Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...

Læs hele brevet og Helens svar


17. marts 2026 | Sovevaner | 17 mdr.

Putning - falde i søvn selv

Hej Helen Jeg søger gode råd omkring putning. Vi er i gang med at træne...

Læs hele brevet og Helens svar


2. februar 2026 | Sygdom | 18 mdr.

En hård tid

Kære Helen Jeg har skrevet før og skriver nu igen. Det er pt. en rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sove ude

Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.

At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.

Læs mere i Babylex

Mekonium - den første afføring

Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.

Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Jeg har nu i over 3 år været medlem af din hjemmeside og har ALTID påskønnet dine gode og fornuftige råd omkring mine to børn. Selvom du aldrig har mødt mine børn, har du altid rådgivet mig som om du hele tiden har været en del af deres liv......

Du er klart den bedste og ærligste sundhedsplejerske jeg nogenside har stiftet bekendtskab med, og jeg vil altid sætte pris på dine gode råd, som har gjort min hverdag bedre og mindre skræmmende.

Endnu engang tusind tak.


Annonce