Brev:
Hvordan bakker vi op om en forsigtig dreng?

Hej Helen
Vores dreng på nu 15 måneder er ved at vokse sig stor og dygtig. Og det er skønt at se, hvordan kommunikationen mellem os bliver stærkere og mere to-sidig, efterhånden som han får flere fagter, lyde og ansigtsudtryk, som han kan udtrykke sig ved.
Jeg skriver til dig, fordi vi synes, vores dreng er meget forsigtig - mere forsigtig end andre børn på hans alder. Vi er lidt bekymrede for, hvad dette betyder - hvad det siger om hans udvikling, og om hvad vi som forældre kan gøre for at støtte ham.
Når vi tænker tilbage, har vores dreng aldrig været den, som har kastet sig ud i nye ting, eller kastet sig i armene på fremmede. Han er tværtimod lidt skeptisk over for nye ting, og f.eks bliver han meget ked af det, hvis vi siger 'nej' med lidt kraft på stemmen, hvis en dørklokke pludseligt ringer, eller hvis nogle af de andre børn i vuggestuen begynder at græde. Og tit når vi henter ham efter en dag i vuggestuen, sidder han trygt plantet på skødet af en pædagog, og betragter de andre børn lege. Til gengæld siger pædagogerne, at han skam leger med og har meget mod på tingene, når han føler sig tryg, og når han er frisk og ikke er træt. Så drøner han rundt på stuen med sin gå-vogn, og leger med de andre børn.
Han har heller aldrig været meget for kontakten med nye mennesker, altså mennesker han ikke har mødt før. Han opsøger dem på ingen måde selv, f.eks når vi har gæster. Han putter sig ind til mor og far, og er han træt gider han ikke (øjen)-kontakten med f.eks venner vi har på besøg. Vi kan jo se, hvordan andre børn tit er nysgerrige og ivrige efter kontakt.
Denne weekend blev vores dreng passet af mine forælre (sov der fra lørdag til søndag), og det gik ...
... fint. Mine forældre fortæller, at han faktisk er mest pjevset, når vi er der. Så snart vi er gået, er han sød og frisk, og giver min mor kram og kærtegn.
Endnu et eksempel på 'den forsigtige dreng', er det faktum, at han endnu ikke er begyndt at gå. Han har 3-4 måneder været i stand til at gå ved vores hjælp, men nu er han li'som gået i stå. Vi øver os ved at han går imellem mig og sin far (nogle meter), og det går fint 2-3 gange, men så gider han ikke mere, og vil hellere holde os i hånden, eller han kravler. Som vi ser det, er det manglende mod, som gør at han ikke tør kaste sig ud i den nye disciplin; at gå selv.
Eller er det os forældre, som er alt for servicemindede? Vi går jo altid med, når han vil holde os i hånden. Meget sjældent siger vi, nej, du må gå selv, mor og far har lige travlt med noget andet. Lige så snart han græder eller brokker sig, så gør vi, som han gerne vil. Skal vi skrue ned for serviceniveauet? Og hvor meget skal vi så evt. lade ham brokke sig/blive ked, før det bliver for meget?
Jeg ved ikke, hvilken information du evt. yderligere har brug for, for at kunne give os et kvalificeret svar på vores spørgsmål. Som jo altså går ud på, om du har et bud på, hvorfor vores dreng er så forsigtig, som han er. Og om hvad vi som forældre kan gøre, for at hjælpe ham på vej? Skal vi hjælpe ham på vej ved at acceptere hans 'forsigtigheds-gen' og tage tingene lidt mere langsomt, og bekræfte ham med knus og kram undervejs, når han udtrykker skepsis og bekymring - eller er strategien snarere at kaste ham mere direkte ind i nye ting og ikke 'pussenusse' ham? Selvfølgelig taler vi ikke om pludseligt at ignorere hans tegn, men du ved forhåbentlig, hvad vi mener.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
10. april 2026 | Sovevaner | 16 mdr.
Hej Helen Min datter på 16 mdr har haft en rigtig god periode med søvn. Vi...
17. marts 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger gode råd omkring putning. Vi er i gang med at træne...
19. februar 2026 | Udvikling | 16 mdr.
Hej Helen. Min søn har aldrig været meget glad for sin far. Min søn elsker...
Viden om børn:
Forkælelse - forkælede børn
Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.
Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.
Små børn kan ikke...
Orlov
Som børnefamilie i Danmark, har I særlige rettigheder i forhold til at få orlov.
I har f.eks. begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







