Annonce

Annonce

Brev:

Transport med nyfødt, bekymringer omkring nr. 2 og vitaminer


14. maj 2009

Kategori:
Alder:
2 år, 3 mdr.

Transport med nyfødt, bekymringer omkring nr. 2 og vitaminer

Hej Helen,

Jeg er nu ved at være lige op over... har termin om et par dage med vores anden søn, og er meget spændte!! Som du måske kan huske, bor vi i udlandet, men jeg er hjemme for at føde. Jeg skal dog tilbage til Berlin, når den lille ny baby er omkring 2-3 uger gammel... og har et spørgsmål angående transporten.

Vi har købt en maxicosi 0-13 kilo, og skal først køre 1,5 time til færgen, derefter 2 timer med færge, derefter endnu 2 timer med bil. Kan en så lille baby klare den køretur i en maxicosi, hvor han ligger halvt ned, sidder halvt op? Eller skal jeg hellere tage flyet? Vi kan og vil ikke blive længere i DK, så vi skal have os alle transporteret hjem til Berlin på en eller anden måde....

Mit andet spørgsmål er af lidt mere psykologisk art... Jeg ville høre, om det er normalt, at man er lidt mere nervøs omkring nr. 2... Hvor vores første søn var et ønskebarn, som vi havde ventet længe på, var denne graviditet en stor overraskelse og i hvert fald ikke planlagt. Jeg havde svært med det i starten, da vi jo stod midt i en international flytning fra Afrika til Europa, jeg startede nyt job, og vi for første gang skulle være "fuldtidsforældre" uden al mulig hushjælp. Vi ville helt sikkert gerne have flere børn (også gerne flere end 2!), timingen var bare ikke "perfekt" og jeg var tit meget overbelastet og træt i denne graviditet.

At vores kontainer fra Afrika blev forsinket og vi nærmest "camperede" i vores halvtomme hus i Berlin (skiftede blandt andet ble på vores første søn på gulvet i 4 måneder!) gjorde det så ikke bedre. Kort sagt, jeg følte mig ikke hjemme det nye sted, og følte ikke at jeg kunne glædes ved, eller koncentrere mig om min graviditet, da der var så mange andre praktiske og psykiske udfordringer at tage sig af. Efter 4 år i en andet kultur, er det jo bekendt, at det tager lidt tid at vænne sig til en ny kultur igen!

Men da vi var til scanning, og den lille begyndte at sparke inde i maven på mig, blev jeg super glad og begyndte langsomt at glæde mig! Den sidste del af graviditeten har været god, og jeg synes endelig vi er ved at være kommet på plads i vores nye land, hus og roller! Alligevel har jeg gået og døjet med dårlig samvittighed i hele denne ...


Annonce

... graviditet over at jeg ikke har glædet mig LIGE så meget over denne graviditet, og bekymrer mig meget, både om jeg nu kommer til at elske nr. 2 ligeså meget, om han bliver ligeså dejlig, om jeg kan finde ud af at være på barsel uden at gå ned med flaget (med vores første søn havde jeg jo ALTID hjælp og frihed, og jeg kom tilbage på arbejdsmarkedet efter kun 10 ugers barsel), bekymret om han nu er sund og rask, om parforholdet nu kan klare den belastning, der er forbundet med nr. 2 osv osv.

Jeg tror bare jeg har brug for lidt luft, og for at få af vide at jeg er "helt normal"! :-) Min fornuft siger mig jo, at det er helt OK at have sådan nogle tanker, mit hjerte siger mig, at jeg alligevel glæder mig mere end jeg tror (jeg går endda rundt og siger, at det i hvert fald ikke er sidste gang jeg skal være gravid), men jeg kan bare ikke slippe den DÅRLIGE SAMVITTIGHED og bekymringerne helt...

Har du nogle gode (og praktiske) råd til hvordan jeg kan tackle denne dårlig samvittighed og bekymring, både nu og når den lille nye kommer? Hvad kan jeg gøre for at bevare glæden og ligevægten i mit parforhold (som ellers fungerer ret godt, dog ikke uden konflikter), når vi nu står med et lille nyt barn og ikke får særligt meget søvn?

I øvrigt går det simpelthen så godt med vores første søn (som jeg jo har skrevet om mange gange før!). Han både spiser godt, sover godt, og er en rigtig glad og aktiv dreng. Min mand og han har også et fantastisk forhold, og laver så meget sjov sammen. Til syvende og sidst, jeg overlevede selvfølgelig turen til Sydafrika i 8. måned, og det var bare rigtigt dejligt at mærke, at både min søn, min mand og jeg sagtens kunne klare det. At de to så var kommet endnu tættere på hinanden, da jeg kom hjem, var bare et plus.

Til allersidst et spørgsmål omkring vitaminer og grøntsager: Hvordan er det med vitaminer - forsvinder de, hvis man enten koger eller fryser grøntsagerne ned? Jeg giver rå grøntsager til vores søn, men koger dem også ofte, og fryser retter ned. Hvilke grøntsager og frugter giver "flest" vitaminer? Han får mest æbler, ananas, gulerødder, broccoli, blomkål og tomater... nogle gange avocado.

Jeg håber at der er hoved og hale i dette brev!

Knus fra
Camilla

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare

Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

6. april 2026 | Sovevaner | 2 år, 3 mdr.

Lur og sovetid aften

Kære Helen. Jeg har en skøn og glad pige på 2 år og 3 mdr. Vi har de seneste...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2026 | Udvikling | 2 år, 1 mdr.

Opfølgning: Svære afleveringer i Vuggestuen

Kære Helen Tak for dit svar i mit sidste brev ang. vores nu 2 årige datter...

Læs hele brevet og Helens svar


24. februar 2026 | Opdragelse | 2 år, 8 mdr.

Afvænning af sut - 2 år, 8 mdr.

Hej Helen Jeg har tidligere skrevet til dig om vores datter på 2 år og 8 mdr...

Læs hele brevet og Helens svar


21. februar 2026 | Opdragelse | 2 år

Tilknytning - 2 år

Kære Helen. Min datter er lige blevet 2 år. Hun er umiddelbart glad for sin...

Læs hele brevet og Helens svar


18. februar 2026 | Sygdom | 2 år, 5 mdr.

Pudse eller puste næse - hvornår

Kære Helen Tak for dine altid gode svar! :) Vores datter er nu lige knap...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Udslæt - hos børn

Børn kan få mange forskellige slags knopper og udslæt. Det kan være svært at afgøre, om det bare er noget forbipasserende, og hvis du er i tvivl, så kontakt altid lægen. De mest almindelige former for udslæt hos babyer er:

- Ble-eksem: Voldsom rød numse, knopper, og det kan være smertefuldt. Det kan skyldes at barnet ikke tåler det materiale, som engangsbleen er lavet af, og det kan derfor være en fordel at prøve et andet blemærke. Det kan også skyldes, at barnets hud reagerer på...

Læs mere i Babylex

Vælling

Vælling er en tilskudsblanding, og det minder i sammensætning om en tynd grød. Tilskudsblading adskiller sig fra modermælkserstatning ved at have et højere indhold af protein og visse mineraler. I følge sundhedsstyrelsen er der ikke grund til at give barnet tilskudsblanding fremfor modermælkserstatning. Og børn der bliver ammet har heller ikke ernæringsmæssigt brug for at få vælling.

Vælling kan tidligst gives til barnet fra 6 mdr.´s alderen, og det anbefales, at man ikke giver...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for en vidunderlig website - du gør virkelig et fantastisk stykke arbejde.

Karina, mor til dreng 5 måneder


Annonce