Annonce

Annonce

Brev:

Hys og morsyg skattepige


21. oktober 2008

Kategori:
Alder:
14 mdr.

Hys og morsyg skattepige

Hej Helen

Vi var så glad for din hjælp sidst, så nu prøver vi igen.

Rasmine er nu blevet 14½ mdr! Hun går stadig kun med hjælp, men kan stå og rejse sig fra gulv uden støtte osv. Hun er munter, elskelig og kan en masse, masse ord. Hun kan selv tage bukser af og hun spiser/drikker selv. Hun får stadig sovebabs - fordi vi begge kan lide det lidt endnu. Med 9 tænder er det dog nok med at lakke mod enden.
Men alt i alt tror jeg hun er en helt almindelig lille pige.

MEN MEN MEN. Hun er så overdrevet morsyg at det er helt sindsygt. Hun er stadig ikke i pasning da jeg arbejder deltid, så lige nu er det ikke nødvendigt. Men hun vil bare være ved mig - og kun mig. Det er som om hun stadig tror hun er en del af min krop! Hun skal bæres rundt af mig hele tiden, sidde hos mig, puttes af mig og bare være ved mig! Hvis andre tager hende flipper hun fuldstændig ud - for det meste også når det er far. Hun kan godt fungere når hun så er kommet væk fra mig, men det er med en del hylen og gråd og kravlen rundt og lede efter mig!

Oven i dette har hun er meget hidsigt temprement. Hvis vi tilbyder hende noget hun ikke gider skriger hun ...


Annonce

... nej, slår det ud af hænderne på os osv. Hun smider sig også sig også tit ned med panden i gulvet skriger og hyler. Man kan høre det er hidsighed - ikke gråd!

Vi har jo trillingedrenge som er 6½ og netop startet i skole. Og de var aldrig sådan. Vores drenge er så blide og nemme og har altid været det. De forguder Rasmine, men nogle gange blir hun også rigtig vred hvis vi gerne vil nusse lidt om dem og bare sidde og kramme dem i sofaen! Også selvom hun må være med; det er ikke godt nok. En af drengene siger altid "nej, Rasmine...jeg blev født først og det var min mor først". Uha - hjerteskærende! Rasmine bliver også sur hvis andre rører ved mig...far..søskende osv. En veninde stod og friserede mit hår i ferien her og så gakkede hun også helt ud!

Hvad sker der mon her???? Hvad gør vi galt?
Jeg syntes vi lever et liv hvor vi er rigtig meget til stede for vores børn. Rasmine kører i gode, trygge og faste rutiner med god søvn, mad og leg. Så - jeg begriber ikke hvorfor vi næsten hver dag skal bøvle med de her vredesudbrud og denne morsyge.

Håber vi må høre fra dig meget snart!

Mange hilsner
En lidt fortvivlet mor til 4.....

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.

Madvaner - 17 mdr.

Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2026 | Sovevaner | 16 mdr.

Gråd ved putningen og nat

Hej Helen Min datter på 16 mdr har haft en rigtig god periode med søvn. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


17. marts 2026 | Sovevaner | 17 mdr.

Putning - falde i søvn selv

Hej Helen Jeg søger gode råd omkring putning. Vi er i gang med at træne...

Læs hele brevet og Helens svar


19. februar 2026 | Udvikling | 16 mdr.

Favorit forældre

Hej Helen. Min søn har aldrig været meget glad for sin far. Min søn elsker...

Læs hele brevet og Helens svar


18. februar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.

Dagsrutine til 1 årig

Kære Helen. Vi har været hjulpet af svar fra andres breve før og nu er det...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Natamning

Mælkeproduktionen sker også om natten, og i den første tid efter fødslen er det en rigtig god idé at amme om natten. Faktisk er natamning med til at holde din mælkeproduktion igang, fordi du om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon.

De fleste børn vil i de første måneder have behov for amning om natten, og det er først efter 6 mdr.s alderen, at de fleste børn ernæringsmæssigt ikke længere behøver mælk midt nat. I 6 mdr.s alderen vil barnet kunne spise skemad om...

Læs mere i Babylex

Honning

Honning frarådes til børn under 1 år. Honning indeholder bakteriesporer og kan være infektionskilden vd spædbarnsbotulisme.

Botulisme er en sjælden sygdom, som skyldes et toksin (en forgiftning) dannet af den en sporedannende bakterie Clostridium Botulinum. Sporerne findes i omgivelserne, de er hårdføre og kan tåle kogning i flere timer.

Voksne og større børn bliver ofte ikke syge, da vores bakterieflora i tarmsystemet er anderledes. Men hos spædbørn medfører...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.

Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!

Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.

Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.

Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)

Med venlig hilsen
En familie på fire


Annonce