Brev:
Maveonde påvirker amning

Kære Helen
Så henvender jeg mig endnu en gang angående min datters maveonde.
Som sagt har vi været ved kiropraktor og ved lægen, og umiddelbart er der ikke nogen, der har kunnet finde noget unormalt der skulle kunne forårsage hendes mavepine.
Jeg skrev sidst at hun ikke havde haft afføring i en uge, hvor du foreslog en smule laktulose - dagen efter fyldte hun to bleer:) altså inden jeg nåede at give hende laktulose!
- det synes dog ikke at hjælpe på maveondet desværre!
Jeg kan med 99% sikkerhed sige at hun ikke har kolik, for hun græder næsten aldrig. Hun græder kun når hun er meget sulten eller når hun ligger ved brystet og krummer sammen.
Jeg synes selvfølgelig det er synd for hende, men så længe det er normalt og går over på sigt, så må vi jo bare igennem det.
MEN, det er efterhånden blevet sådan at det påvirker amningen.
Til at starte med (når det er nogle timer siden hun sidst har spist) tager hun fint ved og får noget ind - men herefter udvikler det sig til en kamp for hende at få noget at spise.
Der sker nemlig det at ...
... hun får ondt i maven (selvom vi bruger tid på at bøvse ind imellem), og så når hun ligger ved brystet krummer hun sig så meget sammen at hun bliver nødt til at slippe brystvorten, hvilket hun ikke er meget for, så hun forsøger ihærdigt at holde ved, men må ofte overgive sig. Så græder hun og jeg holder hende op så hun kan bøvse og bliver lidt udstrakt i stedet for sammenkrøllet.
Herefter prøver vi igen med det resultat at hun tager lidt og så slipper hun, så tager hun lidt mere og slipper igen (hver gang hun slipper er det fordi maven gør ondt) - og til sidst virker det som om hun giver op eller er helt udkørt af at prøve så hårdt.
Jeg lader hende ligge længe, og amningen tager også lang tid, for jeg vil jo gerne sikre mig hun får nok at spise! Det er kun om natten vi kan klare den på ca. 1 time (bleskift inkluderet).
Er det hypokonder/hønemor agtigt at få hende røngtenfotograferet eller scannet for at se om der skulle være noget i vejen der ikke umiddelbart kan ses eller mærkes?
- eller kan det være skadeligt for hende?
Venligst Elisabeth
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
8. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Blanding af refluks, mavekneb, korte lure og amning
Kære Helen. Jeg har fulgt med nogle måneder, og nu er det tid til selv at...
6. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen. Jeg er mor til en dejlig pige på 10 uger. Da hun blev 8 uger...
2. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Ammemønster, søvn og putteritual (uden pilatesbold)
Kære Helen Vi har en dejlig pige på knap 11 uger, hvor vi godt kunne bruge...
6. februar 2026 | Sovevaner | 3 mdr.
Sikring af familieliv med ked baby
Kære Helen Du kender jo til situationen fra mit sidste brev, og da min egen...
5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...
Viden om børn:
Fedt
Små børn har brug for fedt i maden. Det anbefales at tilsætte en tsk fedtstof i hver portion hjemmelavet mad. Det er udmærket at skifte imellem de forskellige typer fedtstof som olie, smør og plantemargarine.
Efter 1 års alderen kan barnet fortsat have behov for at få lidt ekstra fedtstof. Det er især i familier, hvor man spiser meget magert og gerne vil at barnet skal have sunde spisevaner fra starten.
I mager mad er der mange grøntsager, frugt og brød og kun lidt...
Børneeksem
Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.
Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire







