Brev:
Brug af Time-Out

Kære Helen,
Vi har en dreng på 2½, Oliver og en pige på 8 måneder, Malou.
Oliver er inde i en fase, hvor han godt kan lide, at vise, at han har en mening og gerne vil se, hvor vores grænser går. Det meste af tiden er han meget sød ved Malou og vil gerne lege med hende og hjælpe med at trøste hende hvis hun er ked af det.
Men ind imellem kan han ikke lade hende være i fred, hvis hun f.eks. er træt eller hans leg er for vild til at hun kan være med (eller bare være i nærheden).
Forleden begyndte han at puffe til hende med foden - en puffen som udviklede sig til at sparke. Han fik med det samme at vide, at han ikke måtte sparke Malou fordi det gør ondt på hende og hun bliver ked af det.
3 sekunder senere sparkede han hende så igen. Hårdt.
Det virkede på mig som om han helt klart forventede en reaktion på sin handling - han vidste at han gik over grænsen og ville se hvad der der skete.
Jeg bliver naturligvis meget vred når min datter bliver sparket, så jeg havde ikke svært ved at opfylde hans ønske om en reaktion. Jeg greb ham i armen og trak ham ind på hans værelse mens jeg sagde til ham, at hvis han sparkede os andre kunne han jo ikke være sammen med os - så måtte han lege alene.
Han blev sat ind på sit værelse og døren blev lukket. Der sad han så og tudede i ca. 1-2 min, hvorefter jeg satte mig ind til ham og snakkede med ham om hvorfor han ikke måtte sparke, at det gjorde ondt osv. Jeg sagde også, at vi meget ...
... gerne ville være sammen med ham, men når han slog eller sparkede gik det ikke.
Jeg spurgte ham om han ville ud til os andre, og han svarede ja. Jeg spurgte om han vile være sød ikke at slå og sparke og han svarede ja.
Han kom ud og var sød (indtil han glemte hvad der lige var sket, men sådan er børn jo...)
Jeg har skrevet Time-Out i overskriften, men jeg føler egentlig ikke, at det var det jeg gjorde brug af. Det var jo ikke en straf Oliver fik. Det var en nødvendig konsekvens af, at han var "farlig" for os andre.
Vi har forsøgt bare at flytte ham hen i den anden ende af stuen og blive mærkbart vrede, men det griner han blot af, og komme straks løbende tilbage igen. Der skal simpelthen en lukket dør til for at stoppe ham i disse situationer.
Ovenstående scenarie kan udspille sig 1-2 gange på en dårlig aften. Det er ikke altid Malou det går ud over, nogle gange kaster han ting efter os, eller kører bevidst ind i os på sin motorcykel.
Vi gør naturligvis meget for at forhindre, at det kommer så vidt. Vi leger med ham, hjælper ham til at lege selv, læser for ham, lader ham lege med Malou (under opsyn), osv.
Men når det nu alligevel kommer så vidt, at Oliver gør noget totalt uacceptabelt, som han lige har fået besked på at lade være med, hvordan skal det så helt konkret håndteres?
Er min reaktion OK? Eller skader det ham at blive isoleret fra sine forældre selv om det kun er i et kort øjeblik?
Med venlig hilsen
Claus
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
6. april 2026 | Sovevaner | 2 år, 3 mdr.
Kære Helen. Jeg har en skøn og glad pige på 2 år og 3 mdr. Vi har de seneste...
25. marts 2026 | Udvikling | 2 år, 1 mdr.
Opfølgning: Svære afleveringer i Vuggestuen
Kære Helen Tak for dit svar i mit sidste brev ang. vores nu 2 årige datter...
16. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Tak for dit svar omkring vores datter på 2år og 9mdr. Det har...
11. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Afvænning af sut - 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Jeg har lige brug for at følge op på mit brev om afvænning af...
11. marts 2026 | Sovevaner | 2 år, 9 mdr.
Selvstændighedsalder - 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig om noget som er svært for mig, noget jeg...
Viden om børn:
Søskende
Det er helt normalt at der kan opstå jalousi, når der pludselig kommer en lille ny, som kræver at få noget af den opmærksomhed, der tidligere var forbeholdt storesøster eller storebror. Her er lidt råd til hvordan du kan imødegå nogle af de problemer der kan opstå:
- Husk at give den store opmærksomhed. Vær opmærksom på at den store har savnet dig imens du har været indlagt med den lille ny. Gør familien opmærksom på at de gerne må komme med gaver til den lille, men det er næsten...
Feber
Børns temperatur kan stige pludseligt. Dette skyldes, at deres evne til at kunne regulere temperatur ikke er fuldt udviklet. Den normale temperatur ligger mellem 36,5 og 37,5 grader celsius. Det er normalt, at temperaturen er ½ grad højere om aftenen end om morgenen.
Når temperaturen stiger, og der er tale om feber, vil barnet fryse, være koldt og blegt. Når feberen har fundet sit leje, bliver barnet derimod varmt og får blussende røde kinder. Et barn der har feber, skal have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







