Annonce

Annonce

Babymassage - en håndbog


5. juni 2006

Forfatter:
Vibeke Manniche
Forlag:
Borgen
Udgivelsesår:
2005
Sidetal:
108
Pris:
159
ISBN:
8721002290
Helens vurdering:
Babymassage - en håndbog

Jeg har valgt at give bogen "Babymassage - en håndbog" 4 bismarvægte. Se hvorfor under annoncen ...


Annonce

Babymassage er en håndbog for forældre, som gerne vil give deres barn en tæt, kærlig og tryg kontakt igennem berøring.

Babymassage er skrevet til alle forældre og til alle børn. Der er således tænkt på såvel de sunde og raske børn, som på børn med handicap, børn som er født døve og blinde, børn som er fortidlig født og ligger i kuvøse mv. Bogen går generelt ikke i dybden omkring disse børn, men har dog et afsnit henvendt specielt til fortidlig fødte og syge nyfødte børn.

Babymassage er skrevet af Vibeke Manniche, som er uddannet børne- og ungelæge og mor til to børn. Vibeke Manniche har skrevet mange artikler og bøger primært om og for børn og kvinder og Babymassage - en håndbog er en af dem.

I bogen kan du bl.a. læse om berøring og berøringens betydning, om alt det som generelt hindrer forældre i at gå igang med at massere deres børn og om hvordan det egentlig handler mere om berøring end om massage. Det præciseres hvor vigtigt det er, at massagen hele tiden foregår på barnets præmisser.

I Babymassage er der en praktisk del, hvor du kan læse om hvornår og hvordan du begynder, samt de praktiske forberedelser. Herefter følger så den egentlige massageinstruktion, hvor du med billeder og beskrivelser guides igennem massage af hele barnet, - bryst, mave, arme, hænder, fødder, ryg og ansigt.

Vibeke Manniche anbefaler babymassage da det giver god kropsfornemmelse, stimulerer motorisk udvikling, stimulerer kredsløb og fordøjelse, virker beroligende og afslappende, er et dejligt sovemiddel, gavner det fortidligt fødte barn, gavner det handicappede barn, er velegnet til større børn.

Efter min mening er der ikke tvivl om at det er vigtigt at vi rører ved hinanden, at vi rører ved vores børn og at det at kærtegne og berøre hinanden, er med til at give nærhed mellem børn og voksne. Alt for mange, især større børn, bliver slet ikke kærtegnet nok. Selvom man er blevet så stor at man ikke selv kommer og sidder på skøddet hos mor mere, så er berøring stadig vigtigt. Især i en tid, hvor vi ofte har travlt og flere og flere får stress, både børn og forældre.

Hvis man begynder med at berøre sit barn fra det er ganske lille, så vil børn, når de ikke er ret gamle (Vibeke Manniche skriver cirka 2 år) selv komme og tilbyde at massere den voksne. Derved bliver det at røre ved hinanden en naturlig del af hverdagen og en del af det at være sammen. Det har vi alle brug for.

Det har på et tidspunkt været fremme at børn kan blive overstimulerede, hvis man bruger babymassage for meget. Derfor har jeg undersøgt dette nærmere og kan se at den danske Sundhedsstyrelse skriver: "Der er ikke belæg for at babymassage fremmer barnets udvikling. Tværtimod kan det være uhensigtsmæssigt at massere børn efter en bestemt forskrift. Børn har bedst af, at forældrene berører og kæler for dem i et naturligt samspil, hvor barnets reaktioner og signaler er styrende." (Sunde Børn, 2004).

Jeg finder derfor ikke belæg for at man ikke skulle benytte sig af babymassage, men det skal naturligvis være på barnets præmisser, hvilket bogen også lægger op til. Bogen skal således ikke være styrende for hvordan du gør det, men mere give dig et indblik i, hvordan du kan gøre det, altså hvordan du griber det an. Dette er helt i tråd med, hvad mange forældre netop spørger om, - "Hvordan gør jeg?" og det får du svar på i denne bog.

Jeg vil derfor gerne anbefale denne bog og giver den 4 bismervægte.

- god læselyst!

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske


Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for en god brevkasse. Den har i mange sammenhænge givet mig brugbare svar på de spørgsmål, der dukker op for en førstegangsmor.

De bedste hilsener
Den forvirrede førstegangsmor


Annonce