Annonce

Annonce

Barnets sundhed og sygdomme - fra 0 til 18 år


23. september 2007

Forfatter:
Tor Lindberg m.fl.
Forlag:
Lindhardt og Ringhof
Udgivelsesår:
2007
Sidetal:
557
Pris:
399
ISBN:
9788761404671
Helens vurdering:
Barnets sundhed og sygdomme - fra 0 til 18 år

Jeg har valgt at give bogen "Barnets sundhed og sygdomme - fra 0 til 18 år" 5 bismarvægte. Se hvorfor under annoncen ...


Annonce

Barnets sundhed og sygdomme fra 0-18 år er familiens opslagsværk, når der melder sig spørgsmål, som endten handler om at barnet er blevet syg eller har nogle symptomer, som man som forældre bliver i tvivl om.

Bogen indledes med en gennemgang af barnets sundhed, herunder hvordan vi i Danmark sikrer os at børnene har det godt, ved bla. at have faste lægeundersøgelser, tilbud om sundhedsplejerske, skolelæge og tandlæge, vaccinationsprogrammer osv.

Der står også lidt omkring det nyfødte barn, de for tidligt fødte børn, flerlinger mv.

Størstedelen af Barnets sundhed og sygdomme omhandler dog når barnet bliver sygt. Herunder både de forskellige symptomer som børn kan have og også en beskrivelse af de fleste sygdomme.

I afsnittet omkring symptomer kan du bla. læse om feber, om hævede brystkirtler, kløe, rød urin, når testiklerne ikke er faldet på plads i pungen osv. Og der er i det store 'symptomafsnit' jævnligt henvisninger til sider i bogens 'sygdomsafsnit' således at du kan få uddybet, hvis nogle symptomer hænger sammen med en sygdom.

I selve sygdomsafsnittet kan du ud over at læse om de enkelte sygdomme også læse om, hvad du kan gøre og hvornår du skal søge læge, samt hvornår der f.eks. skal ringes 112.

Bogen indeholder også et stort afsnit om, hvordan du skal forholde dig, hvis dit barn kommer til skade,- hvis dit barn bliver forbrændt, forstuver foden, får fingeren i klemme osv. Igen en beskrivelse af, hvad du selv kan gøre, hvad du skal være opmærksom på og hvornår du skal søge læge eller tilkalde ambulance.

Det sidste, men ikke mindst vigtige afsnit, handler om hvad du skal gøre i de meget akutte situationer. Det er f.eks. når barnet er livløst, får noget galt i halsen, spiser noget giftigt og lignende. Bogen viser i tegninger og med tekst, hvordan du yder livreddende førstehjælp og det til børn i alle aldre, dvs. børn under 1 år, mellem 1-3 år og børn mere end 3 år gamle. Omslaget på bogen indeholder desuden på bagsiden en kort gennemgang af førstehjælp.

Barnets sundhed og sygdomme - fra 0-18 år er et stort og gennemarbejdet opslagsværk. Hovedredaktøren er Tor Lindberg, der er børnelæge og professor emeritus i børnemedicin og Bengt Grandelius, der er psykolog og arbejder med terapeutisk behandling af børn og familier. Begge fra Sverige.

Udover de to hovedredaktører har bogen mere end 40 medvirkende forfattere, alle læger og med speciale indenfor et emne vedrørende børn, børns sundhed og velbefindende.

Barnets sundhed og sygdom 0-18 år er en meget flot bog og det er svært at finde noget som ikke kan slås op. Bogen ulempe er naturligvis at det er svært at gå i dybden med alt, når man skal strække sig over 18 år, men jeg synes bestemt at bogen kommer godt omkring og vælger derfor at give bogen 5 bismervægte.

- god læselyst!

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske


Annoncer

Produktnyheder

Få besøg af Helen

Kære alle

Jeg får ofte henvendelser fra forældre omkring hjemmebesøg. Derfor har jeg nu besluttet at tilbyde besøg i mødre- og fædregrupper.

Du kan spørge om alt det, som optager dig omkring dit barn:

- Sover mit barn nok?
- Hvorfor er mit barn ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid


Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Spar lige nu: 16% ↓

Tilbud

Vejl. pris: 249,00

Nu: 209,95

Du sparer: 39,05

Køb nu!


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Din bog om søvn har været os en rigtig stor hjælp.

Vores dreng er nu 16 måneder og vi har måtte erfare, at han hører til de børn der altid har haft et lille og uforudsigeligt søvnbehov. Men via din bog, har vi fundet ud af at give ham rutiner, der gør at han nu trives og udvikler sig sundt og godt.

Tak fordi du har skrevet den!

Hilsen de glade forældre


Annoncer

Annonce