Fødsel og smerte - hvordan du forbereder dig til fødselssmerten
17. oktober 2004
Jeg har valgt at give bogen "Fødsel og smerte - hvordan du forbereder dig til fødselssmerten" 5 bismarvægte. Se hvorfor under annoncen ...
Fødsel og smerte er skrevet af Pia Hern som er uddannet jordemoder og psykoterapeut.
Alle gravide kvinder gør sig tanker omkring fødslen. Næsten alle er enige om at fødslen er en fantastisk oplevelse, et mirakel, men fødselssmerten vil de fleste gerne undgå.
Uanset om man er førstegangsfødende og fødslen er 'ukendt land' eller man er flergangsfødende og derfor har en viden om, hvad man skal igennem, så ser de fleste kvinder hen til fødselsøjeblikket med en vis bekymring.
At det gør ondt at føde sit barn er ikke nogen hemmelighed, men fødselssmerten har også en funktion, hvilket dog ikke er ensbetydende med at man ikke skal smertelindres.
I bogen Fødsel og smerte får du en gennemgang af både den fysiologiske og psykiske smerte og en fuldstændig beskrivelse af hvordan du bedst forbereder dig til fødslen og fødselssmerten.
Bogen giver konkrete anvisninger på hvilke muligheder der er for at få smertelindring under fødslen. Der er et afsnit om hvad du selv kan gøre herunder bl.a. visualisering, afspænding og dine hjælperes betydning og der er et afsnit om den alternative smertelindring, herunder bl.a. fødsel i vand, homøopati og zoneterapi.
Derudover beskriver bogen også den medicinske smertelindring, som f.eks. brug af lattergas og blokader og bogen giver også en beskrivelse af hvordan du bruger smertelindring i fødslens forskellige faser.
Uanset og du er førstegangsfødende eller flergangsfødende, så vil denne bog hjælpe dig igennem fødslen og tankerne du gør dig omkring fødselssmerten. En bedre forberedelse får du ikke og derfor vælger jeg at give denne bog 5 bismervægte.
Køb bogen "Fødsel og smerte - hvordan du forbereder dig til fødselssmerten" her
- god læselyst!
Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Vent ikke til din baby har fået rød numse
- brug Olívy fra første bleskift
Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...