Annonce

Annonce

Demens og børn


8. marts 2017


I denne uge er det demens-uge. TV2 og Alzheimerforeningen s​ætter hele ugen fokus på demens. Tusindvis af danskere lever med demens, og det betyder, at også tusindvis af familier lever med demens og dermed - at tusindvis af børn møder demens.



Det er naturligt, at dit barn kan have mange spørgsmål. Det er også helt naturligt, hvis dit barn kan være bekymret, ligesom du også selv kan. Hvordan skal du egentlig forklare dit barn om demens? Hvad skal du sige, hvis dit barn har en bedsteforældre eller oldeforælder, som har demens?



Det handler min artikel om i dag.



Inddrag dit barn



Dit barn kan sagtens fornemme, at der er noget galt. Derfor er det ikke nogen god idé, hvis du forsøger at tale uden om eller forsøger at skjule for dit barn, at f.eks. bedstemor eller bedstefar er dement.



Det er vigtigt, at du anerkender dit barn, og det dit barn oplever. Hvis du slår tingene hen eller lader som om, at det ikke er noget - fordi du derved tror, at du skåner dit barn - så risikerer du, at dit barn bliver i tvivl om, hvorvidt det fornemmer rigtigt. Du kan også risikere, at dit barn får en fornemmelse af, at der er noget, I ikke kan tale om - og som udgangspunkt er det vigtigt, at vores børn kan tale med os om alt. At de kommer til os forældre, når de er bekymrede, eller føler at noget er forkert.



Du kan f.eks. sige:



- Bedstefar/Bedstemor har en sygdom som gør, at han/hun glemmer. Det er ikke med vilje, det er fordi hans/hendes hjerne ikke helt fungerer, som den skal. Man kan kalde det for en "huske-sygdom", eller man kan kalde det "demens".



- Når man har demens, så bliver man ikke rask igen. Man kommer til at glemme mere og mere. Og nogle gange så ved man ikke selv, at man er syg. Man glemmer, at man på et tidspunkt har fået at vide, at man var syg.



Og du kan give eksempler på, hvad det er den demente glemmer:



- Nogle gange glemmer han/hun f.eks. hvad du hedder eller kan ikke huske, hvor han/hun har lagt sine briller. Måske ligger brillerne pludselig i køleskabet eller er lagt ned i en sko... Det kan også være svært at huske, hvordan man tager tøj på eller huske, hvad der skal ske i løbet af en dag. Nogen gange kan han/hun måske ikke huske det, du lige har fortalt, og så er du nødt til at sige det igen... Det kan også være at han/hun ikke kan huske de rigtige ord og derfor kalder tingene noget helt forkert.



- Det kan være rigtig svært at finde rundt. Når man ikke kan huske så godt, så kan man have svært vd at finde vej. Det kan være svært at finde ud på toilettet, svært at finde sin seng eller svært at finde hjem, hvis man er ude at gå en tur.



- Det kan være svært at lave mad, når man ikke kan huske, hvad man skal gøre, eller det kan være svært at handle, når man ikke kan huske, hvad man skal købe. Og selvom man har en indkøbsseddel med, så glemmer man måske at kikke på den - eller man kan ikke huske, hvad det er, der står på sedlen, man kan ikke huske, hvordan det ser ud, eller hvad man bruger det til.



- Det kan være svært at forstå, hvad du siger. Når man ikke husker særlig godt, så kan det også være svært at forstå ord. Og tit vil den, der er dement, derfor spørge igen og igen for at forstå det og prøve at huske det.



Og du kan give eksempler på, hvad barnet kan gøre for at hjælpe



- Når man ikke kan huske særlig godt og måske ikke kan finde vej, huske hvor man bor eller opdager, at man har gjort noget helt forkert, så kan man godt blive både vred, ked af det og bange. Derfor har bedstefar/bedstemor brug for, at du hjælper med at tage det ...


Annonce

... roligt. 



- Det er dejligt, hvis du tager bedstefar eller bedstemor i hånden og hjælper ham/hende, når vi f.eks. går en tur eller skal gå ud i et andet rum. Så kan du hjælpe med at finde vej.



- Du må også gerne sige dit navn, og hvem du er, så du på den måde hjælper ham/hende med at huske dig. Du kan f.eks. sige "Hej bedstemor, det er mig, Mathias, dit barnebarn".



- Det er dejligt, hvis du ikke griner af ham/hende, men forsøger at hjælpe, gentage og forklare igen og igen, også selvom du synes, at du allerede har sagt det mange gange.



- Det er dejligt at grine sammen. Nogle gange opfører bedstemor/bedstefar sig fjollet, og det kan man godt komme til at grine af - men det er vigtigt, at man griner sammen. Fortæl derfor, hvorfor du griner, så I kan grine sammen i stedet for af hinanden.



- Prøv at undgå at spørge bedstemor/bedstefar om for meget. Når man har svært ved at huske, så har man svært ved at svare på spørgsmål. Undgå derfor ord som hvorfor, hvordan, hvem, hvornår.. Prøv at hjælpe og støtte ved ikke at spørge, men i stedet ved at forklare og fortælle.



- Det er dejligt, hvis du hjælper bedstemor/bedstefar med at få nogle gode oplevelser. Det er rigtig dejligt at hygge sig sammen og være sammen. Måske kan I synge sammen eller kikke på gamle billeder sammen.



- Det er dejligt, hvis man mærker kærlighed. Selvom man ikke kan huske, så har man stadig brug for masser af knus og kram. Det er dejligt at mærke sin familie omkring sig.



Børnebøger om demens



Når man skal læse om lidt svære emner, som kan være følsomme at tale om, så hjælper det nogle gange med en børnebog. Det kan være lidt lettere at tale om personerne i bogen, og det de oplever, tage udgangspunkt i dette, og derudfra så tale om det, I selv oplever. Jeg har derfor fundet lidt forskellige bøger til børn om demens. Nogle er "læse-selv-bøger", andre er højtlæsningsbøger. Alle bøgerne kan du dog fint læse højt for dit barn:



"Susis farmor glemmer" af Mette Vedsøe. Om Susis farmor, der den ene sommer graver kartofler op og går til fitness, og den næste sommer kommer på plejehjem og ikke kan huske, hvem hun selv er. En beskrivelse af den personlighedsændring der sker, og hvordan Susi og farmor stadig har gode stunder sammen, selvom hun ikke længere er den samme som før.



"Skal jeg fortælle dig om demens?" af Jude Welton. I denne bog møder du Jens, en ældre mand med demens, som fortæller om sig selv og sit liv. Bogen hjælper børn og voksne med bedre at forstå de udfordringer, som en person med demens har. 



"Morfar er væk" af Erling bugge. Morfar er blevet væk igen. Simon og hans forældre må hjælpe mormor med at lede efter ham. Hvor mon han kan være? Bare han ikke er kommet galt af sted.



"Bedstefar med huller i" af Wally de Doncker. Hannes bedstefar er ved at blive senil og kommer på plejehjem, men selvom det bliver sværere og sværere at komme i kontakt med bedstefar, så elsker Hanne ham stadig.



"Alle farmors penge" af Ulf Nilsson. Det er svært at forstå, hvorfor farmor pludselig bliver underlig. Men det er godt at hjælpe hende, også den dag, hvor hun går i banken og hæver alle sine penge.



"Da bedstefar blev barn igen" af Irma Lauridsen. Marius skal på sommerferie hos sine bedsteforældre. Hans mor har forberedt ham på, at bedstefar ikke er helt rask, at han glemmer ting og også af og til opfører sig om et barn.



Og mange flere - en tur på biblioteket er en god idé.



Bedste hilsner



Helen



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.

Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?

Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.

Tak for det!

Kærlig hilsen
Mor.


Annonce