Annonce

Annonce

Graviditet og rygning


26. januar 2017


Vi ved jo godt et eller andet sted alle sammen, at rygning​ og graviditet ikke hører sammen. Inderst inde ved du godt, at du bør stoppe med at ryge allerede før du bliver gravid.



Selvom du selv er ryger, så har du måske tænkt, at når du blev gravid, så ville du i hvert fald stoppe med det samme, og du er måske blevet forarget over gravide eller mødre, der røg, imens de gik rundt med barnevognen, og du har tænkt "hvordan kan de dog gøre det?". 



Selvom det er lettere sagt end gjort - at stoppe med at ryge, så er det vigtigt, at du holder op. Rygning, graviditet og børn hører ikke sammen. Men hvorfor er det så svært at stoppe? Hvordan påvirker tobaksrøg egentlig din graviditet? Kender du de nødvendige fakta og tal for at kunne stoppe? Det handler min artikel om i dag.



Graviditet og rygning



Graviditet kan øge din rygetrang



Når du er gravid, kan det være ekstra svært at stoppe med at ryge. Din lyst til at ryge kan øges på grund af alle de følelser og tanker, som naturligt opstår, netop når du venter et barn.



Selvom det er svært at stoppe, så er det dog stadig meget vigtigt, at du stopper med at ryge. Selv få cigaretter kan medføre skade.



Jo tidligere du kan stoppe med at ryge, jo bedre er det. Men det kan altid betale sig at stoppe, uanset hvornår i graviditeten du stopper.



Mange tror, at rygning hjælper mod stress. Det skyldes, at rygning kortvarigt hjælper mod den stress, der skyldes nikotinabstinenser. Når du er stoppet med at ryge, vil du opleve mindre angst og stress, end da du røg. Din baby tager ikke skade af de abstinenser, som du kan opleve, når du er igang med et rygestop. Men din baby kan tage skade, hvis du fortsætter med at ryge.



Risici



Rygning er den enkeltfaktor, der har størst negativ betydning for graviditet og fosterudvikling. Nikotin er stærkt skadeligt.



- Moderkagen kan løsne sig



- Barnet får mindre ilt og næring, end hvis du ikke ryger



- Dit barn bliver født for tidligt



- Dit barn bliver født alt for lille



- Dit barns lunger bliver svagere



- Dit barn bliver født med læbe-gane-spalte



- Dit barn dør på grund af vuggedød



Hvad kan du gøre?



- Sørg for at blive røgfri. Stop med cigaretterne, undgå snustobak, e-cigaretter og andre former for nikotin. Det kan altid betale sig.



- Hvis du ønsker at bruge nikotinprodukter f.eks. nikotinplaster til dit rygestop, så tal først med din læge og/eller jordemoder.



- Meld dig evt. ind i en støttegruppe, som hjælper dig med dit rygestop. Se xhale.dk



- Meld dig til E-kvit og modtag gratis hjælp til dit rygestop. Se ekvit.dk



- Kontakt stoplinjen dagligt fra kl 10-20. Du kan sende en sms til 1231, hvor du skriver "gravid" eller "rygestop", så bliver du kontaktet af en medarbejder. Du kan også ringe og få gratis rådgivning på telefon 80 31 31 31. Se stoplinjen.dk



6 gode råd til dit rygestop



1. Tag den vigtige beslutning for både dig og dit barn. Stop selvom du stadig har lyst til at ryge og er i tvivl.



2. Forbered dig. Det er vigtigt, at du har en plan for, hvad du vil gøre, når du får lyst til at ryge, så du fra staten ved, hvad du vil gøre i stedet. Find de situationer frem, hvor du plejer at tænde en cigaret eller e-damper, og skriv ned hvad du vil gøre i stedet.



3. Fortæl andre om din beslutning. Det hjælper at have nogen, som støtter dig ogholder dig op på den aftale du har lavet med dig selv (og dit barn) om at stoppe. Måske vil din partner, din veninde eller bedstefoældre stoppe ...


Annonce

... sammen med dig.



4. Beløn dig selv. Gør noget som føles rart og godt for både dig og dit barn. 



5. Hold fast i din beslutning. Det kan være svært ikke at falde i, opgiv ikke mend hold fast, fortsæt.



6. Er du bange for at tage på? Nogle tager 1-2 kg på, når de stopper med at ryge. Mest fordi de erstatter cigaretterne med chokolade og slik... Lad det ikke være åragen til at ryge. Det er langt mere skadeligt for dit barn, at du bruger tobak og nikotin, end at du vejer et par kg mere.



Passiv rygning i graviditeten



Dit barn bliver også påvirket af tobaksrøg fra omgivelserne - og også dampe fra e-cigaretter. Hvis du er udsat for tobaksrøg eller e-dampe derhjemme eller på dit arbejde, kan det skade dig og dit barn. Dit barns fødselsvægt kan f.eks. blive nedsat.



Tobaksrøg er ikke kun skadeligt, imens der bliver røget, men også i lang tid efter. 80% af røgen er usynlig og det betyder, at selvom du ikke kan se røgen, så er der skadelige stoffer i luften. Det hjælper derfor ikke at åbne vinduer, ryge under emhætten eller i et andet rum, hvor barnet ikke opholder sig.



Risici



Små børn er særligt sårbare overfor tobaksrøg og nikotin.



- Risikoen for vuggedød øges



- Barnet er i risiko for at få bronkitis, astma-anfald, meningitis og mellemørebetændelse



- Barnet bliver hyppigere ramt af forkølelse og infektioner



- Barnet bliver hyppigere indlagt



Hvad kan du gøre?



- Gør dit hjem røg- og nikotinfrit. Det betyder, at hvis dine gæster ryger eller damper på en e-cigaret, så skal de gøre det udendørs



- Bed andre respektere, at du ikke ønsker røg eller e-dampe omkring dig og dit barn. Hverken indendørs eller udendørs. Du er ikke hysterisk, pylret eller overreagerende. Det er helt okay at sige fra.



- Sørg for at bilen også er røgfri. Det gælder både tobak og e-cigaretter



- Sørg for at evt. dagpleje til dit barn er røgfri, og at der ikke ryges e-cigaretter



- Bed bedsteforældre om at vise hensyn og ikke ryge sammen med barnet, samt at ryge udenfor.



- Er du udsat for tobaksrøg eller e-cigaretdampe på dit arbejde, så tal med din arbejdsgiver om hvordan dette kan undgås. Din arbejdsgiver har pligt til at sikre gravide mod skadelige påvirkninger og kræftfremkaldende stoffer.



E-cigaretter og graviditet



E-cigaretter er ikke sikre at anvende under gravidtet. Nikotin er skadeligt for barnet. Det skader barnets hjerne og lunger, det øger riskoen for vuggedød, dødfødsel og for tidlig fødsel.



Det er heller ikke sikkert at bruge e-væsker uden nikotin. Der er mistanke om, at en del smagsstoffer kan være særligt skadelige for celler, der udvikler sig. Og et ufødt barn har celler der er i konstant udvikling.



Partiklerne fra e-rygning er også skadelige og når andre ryger e-cigaretter i nærheden af dig, så optager du nokotin fra e-dampen. Dit barn og du som gravid er særligt sårbar overfor nikotin.



Ryger du e-cigaretter anbefales det, at du trapper ud ved at bruge e-væsker med mindre og mindre nikotin. Når du er ned på 0 mg nikotin, bør du stoppe helt med e-cigaretterne og lave nogle nye vaner i stedet for at ryge.



 



Du kan læse meget mere om rygning, graviditet og rygestop på røgfribaby.dk. Det er kræftens bekæmpelse, som står bag. Der er debatfora og også mulighed for konkurrencer, hvor du blandt andet kan vinde en barnevogn, en autostol eller et gavekort til babyudstyr.



Bedste hilsner



Helen



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for dit sidste svar. Jeg viste min mand mit brev, som du foreslog, og han blev helt ked af det da han så det. Det satte en masse samtaler i gang herhjemme, og det hele går meget bedre nu. Vi har delt tingene mere op, så det ikke kun er mig der tager mig af hus + børn, men han også begynder at komme mere på banen. Det er rigtig rart.

Du skal bare have så meget tak. Både for en super brevkasse, men også for dine små puf. :)

Kærlig hilsen
Christine, mor til to


Annonce