Annonce

Annonce

Fuldkorn og småbørn


19. januar 2017


I morgen fredag den 20. januar er det årets fuldkorn​sdag. Dette markeres af skoler, institutioner, hospitaler, supermarkeder, bagere og mange flere, som gerne vil sætte fokus på vigtigheden i, at vi spiser fuldkorn i hverdagen.



Men hvorfor er fuldkorn godt? Hvor meget fuldkorn bør vi spise? Og hvordan er det egentlig med fuldkorn til de mindste børn? Det handler min artikel om i dag.



Hvad er fuldkorn



Fuldkorn er f.eks. havre, rug og hvede. Nogle af de ting, som vi normalt spiser en del af, når vi f.eks. spiser havregryn, rugbrød eller lysere brød. Det er dog vigtigt at alle dele af kernen indgår - også det der kaldes kimen og skalddelene - når man taler om fuldkorn.



Fuldkorn kan være både hele og forarbejdede kerner - det vil sige kerner der er knækkede, skårne eller det kan være fuldkornsmel. Det er hele kornet som er sundt, derfor er det vigtigt, at de produkter, som du spiser indeholder hele kornet - også selvom kornet er malet til mel.



Hvorfor skal vi spise fuldkorn



Fuldkorn mætter godt. Og hvis du f.eks. giver dit barn havregrød eller havregrynsboller om morgenen, så sikrer du dit barn mæthed fra morgenstunden. Det giver god energi til at møde dagen og alle dagens udfordringer.



Fuldkorn er også godt for fordøjelsen. Det er med til at holde maven igang på en naturlig måde. Samtidig viser undersøgelser også, at hvis man spiser meget fuldkorns, så spiser man ofte også lidt ekstra frugt og grønt - hvilket også er vigtigt for vores sundhed.



Fuldkorn indeholder en masse vitaminer, mineraler og andre sundhedsfremmende stoffer, som er vigtige for at forebygge f.eks. hjertekarsygdomme, sukkersyge og også visse former for kræft.



Hvor meget fuldkorn skal voksne spise



Det anbefales at voksne spiser mindst 75 gram fuldkorn dagligt. Denne mængde dækkes normalt, hvis du f.eks. spiser en portion havregryn og 2 skiver rugbrød dagligt.



Kun 27% af voksne danskere spiser de anbefalede 75 gram fuldkorn om dagen.



Hvor meget fuldkorn skal børn spise



Det anbefales at børn i alderen 4-10 år spiser 40-60 gram fuldkorn dagligt. Denne mængde dækkes normalt, hvis barnet spiser havregryn, rugbrød, fuldkornsknækbrød, fuldkornsboller eller lignende i løbet af dagen.



43% af danske børn får deres behov for fuldkorn dækket dagligt.



Fuldkorn til de mindste børn



Der findes ikke en specifik mængdeangivelse for fuldkorn til børn i alderen 0-3 år. Og små børn har brug for en meget energitæt kost. Det vil sige, at de har brug for mere fedt og et højere kalorieindhold, end man anbefaler til større børn og voksne. Derfor skal små børn ikke have nær så meget fuldkorn, som I voksne og de større børn spiser.



Undgå hele kerner



Børn under 3 år ...


Annonce

... bør ikke spise hele kerner, som f.eks. nødder, mandler og lignende. De fleste børn vil dog, fra de er ca. 18 måneder gamle, godt kunne spise rugbrød og lignende, hvor kernerne er bløde og knækkede.



Du skal dog være opmærksom på, at hvis dit barn ikke kan tygge brødet (og dermed kernerne) godt nok, så vil barnet ikke kunne optage næringen af kernerne. Dit barn får således ingen glæde af dem, og kernerne vil komme hele ud i den anden ende. Det kan give problemer med løs afføring. 



Giv også andre kornprodukter og ikke kun fuldkorn



Små børn kan, i takt med at de begynder på grød og efterfølgende begynder at spise brød, ret tidligt begynde at spise fuldkorn. MEN det er vigtigt, at dit barn ikke kun får fuldkornsprodukter, da dit barn så får for mange kostfibre.



Dit barn har glæde af at få f.eks. havregrød, øllebrød, rugbrød og forskellige fuldkornshvedebrød. Det er dog en god idé, at du starter op med mindre fiberholdige grødtyper - og at du varierer mellem mindre fiberholdige grødtyper - også når barnet bliver lidt ældre. Du skal være opmærksom på grød, der indeholder ris, især fuldkornsris, som bør begrænses på grund af indholdet af arsen.



Omkring 8 måneders alderen vil mange børn være parate til at spise lidt brød. Her bør halvdelen af barnets brød være rugbrød og fuldkornshvedebrød, der "ligger tungt i hånden", når du holder det. Gå meget gerne efter fuldkornsmærket og vær opmærksom på at lyst brød godt kan have et højt indhold af fuldkorn. Resten af barnets indtag bør varieres mellem de hvide brødtyper og lettere grove brødtyper.



Når I spiser f.eks. pasta, så varier også meget gerne mellem de lyse typer og fuldkornstyperne, så dit barn ikke kun får en slags. Varier også meget gerne dit barns indtag af pasta med kartofler.



Vær opmærksom på hørfrø og solsikkekerner



Vær opmærksom på frø som hørfrø og solsikkekerner. De har et højt indhold af tungmetallet cadmium, der kan opkoncentreres i kroppen og på sigt være skadelige for især nyrerne. Derfor bør dit barn ikke tilbydes disse frø i større mængder.



Hvis du bager brød eller boller med solsikkekerner og hørfrø kan dit barn godt få lidt af dette, hvis kernerne udgør en mindre del. Det er dog bedre at bruge frø som sesam, pinjekerner, græskarkerner og birkes, da disse før har et væsentligt lavere cadmiumindhold end solsikkekerner og hørfrø.



Du må gerne bruge solsikkeolie og hørfrøolie i madlavningen og når du bager. Cadmium kommer ikke over i olien.



Rigtig god appetit til jer alle :)



Kærlig hilsen



Helen



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Du har hjulpet mig med at få min datter til at sove i egen seng og sidenhen på eget værelse og det er bare gået SÅ fint! Jeg fulgte dine råd til punkt og prikke og det virkede fra første aften. Jeg er imponeret.

Tak fra Winnie, mor til pige på 8 måneder


Annonce