Annonce

Annonce

Børn og Diabetes


25. november 2015


Hver uge rammes 10 børn i Danmark af type 1 diabete​s. Fra 1996 til 2012 er det samlede antal børn og unge med diabetes vokset fra 1.871 til 3.789 børn. Heraf har kun 25 børn type 2 diabetes, mens de resterende har type 1 diabetes.



I hele verden får flere og flere børn og unge type 1 diabetes. Internationale eksperter forventer, at antallet af europæiske børn under 15 år med type 1 diabetes vil stige med 70% frem til år 2020, mens stigningen blandt de mindste under fem år vil være hele 100%.



Hvad er Diabetes?



Diabetes kaldes også sukkersyge. Det er en autoimmunsygdom, hvor bugspytkirtlen ikke længere producerer hormonet insulin, som er med til at styre kroppens sukkerbalance. Insulin skal sikre, at kroppens celler kan optage sukker fra blodet, og hvis man mangler insulin, vil sukkeret blive i blodet og blive udskilt med urinen.



Når kroppens celler mangler sukker, så begynder de at nedbryde fedt. I denne proces dannes et affaldsstof, der hedder ketonstoffer - de er giftige for kroppen og kan, hvis de ikke behandles, medføre at man dør. 



Der findes to typer diabetes:



Type 1 diabetes: Her stopper kroppen med at producere insulin, som er nødvendig for at kunne optage sukker.



Type 2 diabetes: Her virker insulinen ikke godt nok, og der produceres ikke tilstrækkeligt insulin.



Børn får normalt type 1 diabetes, hvorfor denne artikel handler om dette. Det er normalt ældre mennesker, som får type 2 diabetes. Børn kan dog også få type 2 diabetes.



Hvorfor får børn og unge type 1 diabetes?



Man ved, at der kan være en arvelig tendens - men tendensen er meget lille - mellem 2.5-5%. Hvis begge forældre har type 1 diabetes, vil riskoen være op til 20%.



Man ved desværre ikke, hvorfor nogle børn får type 1 diabetes. Man ved, hvad der sker i kroppen, men har endnu ikke klarlagt, hvorfor det sker. 



Man ved, at flere og flere børn og unge får konstateret diabetes, men man ved ikke, hvorfor tallet er stigende.



Forskerne har flere teorier - f.eks. at vores levevis, forurening, infektioner, manglede D-vitamin og lignende kan spille ind. Sandsynligvis er det flere ting, som tilsammen øger risikoen for, at et barn udvikler diabetes.



Kan diabetes forebygges eller helbredes?



Nej. Da man ikke kender årsagerne, kan man ikke forebygge eller helbrede type 1 diabetes. 



Dit barn dog leve et langt og godt liv, selvom barnet har diabetes.



Symptomer på type 1 diabetes



Symptomerne på type 1 diabetes kan udvikle sig over få dage og i begyndelsen kan det minde om influenza. Hvis dit barn viser flere af nedenstående symptomer, bør du altid henvende dig til jeres læge. Lægen kan lave en blodsukkermåling, der hurtigt vil vise, om jeres barn har diabetes.



Barnet er meget tørstig



Barnet tager sig hurtigt



Barnet har et ændret energiniveau, virker meget træt og bliver hurtigt udmattet



Barnet tisser meget og tisser ofte. Barnet begynder måske at tisse i sengen efter at have været renlig



Barnet græder mere end det plejer og virker mere pylret



Barnet ser meget træt ud, barnet kan virke "hulkindet" og være mørk omkring øjnene



Barnet virker sulten, men klager over kvalme



Det er vigtigt at få diagnosticeret diabetes hurtigt, da symptomerne kan udvikle sig til mavesmerter, opkastninger og væsketab. Barnet kan også miste bevidstheden fordi der sker en syreophobning i blodet. Et barn med disse symptomer vil altid blive indlagt og behandlet med det samme.



Hvordan behandler man type 1 diabetes?



Når dit barn har type 1 diabetes, så producerer barnet ikke hormonet insuliin, og derfor skal insulin tilføres barnet flere gange dagligt. 



Hvor meget insulin dit barn skal have, afhænger helt af, hvad dit barn spiser og hvor fysisk aktivt dit barn er. Behovet for insulin kan derfor variere i løbet af dagen og derfor skal dit barn have målt sit blodsukker flere gange dagligt, for at være sikker på at få den rette ...


Annonce

... mængde insulin.



Man forsøger at efterligne kroppens egen måde at lave insulin på. Derfor deler man insulinen op i basal-insulin og bolus-insulin:



Basal-insulin: Det er den insulin, dit barn har brug for, når barnet ikke spiser. Denne insulin skal være i kroppen hele tiden. Man kalder også denne insulin for langsomtvirkende. Dit barn skal kun tage denne insulin morgen og aften, nogle gange kun om aftenen. Denne insulin virker op til 24 timer og sikrer at der er et normalt insulinniveau mellem måltider og om natten. Det skal gives uanset om barnet spiser eller ej.



Bolus-insulin: Det er den insulin, dit barn har brug for, når det spiser. Dette kaldes derfor også for måltidsinsulin. Derudover bruges denne insulin, hvis dit barn har et højt blodsukker - insulinen sænker et højt blodsukker. Bolus insulin er hurtigtvirkende. Det betyder, at det ofter virker efter ca. 15 minutter - og det vil ofte være ude af kroppen igen efter ca. 4 timer.



Insulin kan gives med pen eller pumpe - og I finder sammen med lægerne ud af, hvilken type insulinbehandling, der vil være bedst for jer og jeres barn.



Ressourcekrævende hverdag



Det kræver en del ressourcer at klare den udfordring det er, at have et barn med diabetes. Der skal måles hyppige blodsukker, insulinen skal justeres, barnets indtag af mad skal vurderes - I får hjælp til at det hele i begyndelsen og lærer at planlægge dagen, så det at måle blodsukker og justere insulin bliver en naturligt rutine i hverdagen.



Det kræver også en del at være barn med sukkersyge, fordi man naturligt skiller sig ud fra andre børn - og de fleste børn har det bedst med at "være som de andre". Det er ikke rart at skulle tage insulin flere gange om dagen, når de andre børn ikke gør det. Selvom børn med diabetes i princippet kan spise samme mad, som anbefales til børn uden diabetes, så kan der stadig være nogle overvejelser omkring kosten, hvor barnet kan føle, at det adskiller sig fra de andre.



At have type 1 diabetes betyder også, at man skal gøre sig nogle ekstra overvejelser i forbindelse med rejser. Dit barn kan sagtens rejse, selvom det har diabetes, men der skal også her være styr på blodsukkermåling, insulin osv. Og I skal naturligvis huske at medbringe teststrimler, blodsukkerapparat osv, ligesom det kan være godt at have druesukker i tasken. Du skal også være opmærksom på at øget aktivitet og solbadning kan påvirke dit barns insulinbehov.



Børn med type 2 diabetes må meget gerne være fysisk aktive, men fysisk aktivitet øger kroppens insulinfølsomhed og derfor tager det lidt tid at finde ud af, hvor meget bevægelse og aktivitet jeres barn har - og hvor meget I så skal regulere i insulinen. Børn er impulsive, når de bevæger sig og al bevægelse tæller med. Det kan være at tage en tur på rulleskøjter eller lyst til at spille bold i haven, det kan være sport, som barnet går til eller det kan være at cykle til skole. Alt efter aktivitetsniveau skal barnets insulin justeres og det samme barnets madindtag.



Informere andre



Hvis dit barn har type 1 diabetes, så er det vigtigt, at I informere andre voksne - familie, venner, pædagoger, skolelærere, idrætslærere, spejderledere osv., hvis barnet går til noget i sin fritid. Det er vigtigt, at andre ved, hvordan de skal reagere og hjælpe dit barn, hvis dit barn bliver dårlig, når det f.eks. har været fysisk aktiv.



Forklar, hvordan dit barn kan reagere og hvilke symptomer, der skal holdes øje med. Lav evt. en liste over, hvordan dit barn plejer at reagere.



Fortæl, hvor dit barn opbevarer søde drikke og druesukker eller andet. 



Fortæl, at hvis dit barn bliver bevidstløs må barnet ikke få noget at drike. I stedet skal der ringes 112.



Det anslås, at ca. 50 personer omkring et barn med type 1 diabetes forstår sygdommen og er i stand til at reagere i akutte situationer.



Læs meget mere på diabetes foreningens hjemmeside



Bedste hilsner



Helen



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.

Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!

Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.

Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!

De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.

Familien S


Annonce