Annonce

Annonce

Er dit hjem sikkert for børn?


24. juni 2015


Som forælder er det vigtigt, at du har styr på​ sikkerheden. Hvert år kommer børn til skade, og det kan få livsfarlige konsekvenser. Sikkerhed handler om mange ting. Du skal blandt andet være opmærksom på dit barns legetøj. Du skal sikre omgivelserne derhjemme - dit barn skal kunne bevæge sig trygt i alle rum, uden at du skal være urolig for, om der sker dit barn noget. Du skal også være sikker på, at dit barn kan lege og bevæge sig trygt omkring udenfor.



Sikkerhedsstyrelsen arbejder blandt andet for at give dig som forældre et godt indblik i, hvordan du kan tænke fremad, så I forebygger og undgår ulykker. De giver også gode råd til, hvordan du kan sikre, at dit barns legetøj opfylder sikkerhedskravene. Deres udgangspunkt er, at børn skal have den bedst tænkelige beskyttelse - både når de leger og opholder sig hjemme, i institutioner, på legepladser, i haven og andre steder.



Sikkerhed for børn 0-3 år



Er du forælder til et barn under 3 år, skal du være særligt opmærksom på sikkerhed. Børn i denne alder reagerer ofte impulsivt og lystbetonet. De har ikke stor fornemmelse for, at noget kan være farligt, og de har en naturlig indre lyst til at undersøge og udforske verden. Derfor er det vigtigt, at du hjælper jer alle til en sikker hverdag. Du skal blandt andet have styr på mærkningen af børnetøj og legetøj. Du skal kunne spotte smådele og snore, som kan være farlige for dit barn. Du skal sikre jeres hjem f.eks. køkken, stue og badeværelse.



Tjek legetøj og børneudstyr



- Legetøj skal være CE-mærket.



- Legetøjet skal passe til dit barns alder og udvikingstrin.



- Legetøj skal kunne bestå "legetøjstesteren".



- Løse øjne, knapper og andre smådele skal sidde godt fast.



- Der må ikke være skarpe kanter, som barnet kan skære sig på eller stikke sig på.



- Der må ikke være snore, som barnet kan hænge fast i.



- Der må ikke være bevægelige dele, som barnet kan klemme sig på.



- Produktet skal være kontrueret solidt.



- Mærkning, advarsler og brugsanvisninger skal være på forståeligt sprog og skal følges.



El og småbørn i hjemmet



Det er vigtigt, at du har styr på strømmen i jeres hjem. Det kan være ...


Annonce

... livsfarligt for et barn at få elektrisk stød. Et nysgerrigt barn vil naturligt kravle rundt, trække i ledninger, tænde for lamper osv. og det er vigtigt, at du er opmærksom på elsikkerheden. 



- Lær dit barn, at strøm kan være farligt. 



- Er jeres fejlstrømsafbryder mere end 10 år gammel, bør den efterses af en autoriseret elinstallatør.



- Test din fejlstrømsafbryder to gange om året.



- Tjek dine elektriske apparater, de holder ikke evigt og trænger måske til udskiftning.



- Følg altid el-produkternes brugsanvisninger.



- Vaskemaskine, tørretumbler og lignende el-apparater skal have jordforbindelse.



- Stikprop og stikkontakt skal altid passe sammen. 



- Løse ledninger skal fastgøres til væg eller fodpanel. Dit barn kan falde, men kan også risikere at blive kvalt. Vær også særligt opmærksom på ledninger, der f.eks. kan hænge ud over en bordkant f.eks. ledningen fra el-kedlen. Vær også opmærksom på ledninger til mobiltelefoner og lignende.



- Gamle, løse og slidte stikkontakter bør udskiftes til nye med pillesikring.



- Husk røgalarmer i hjemmet og tjek jævnligt, om de virker. 



Sommer, have, sikkerhed og børn



Nu er det sommer, og det betyder udeliv - leg med gynger, boldspil, legeredskaber. Her har sikkerhedsstyrelsen også tips og gode råd.



- Gyngestativet. Lær dit barn, at der er farligt at gå foran og bagved en, der gynger.



- Vær særligt opmærksom, hvis I har trampolin, her gælder særlige regler.



- Læg haveredskaber og værktøj uden for dit barns rækkevidde.



- Undgå tøj med lange løse snore eller bindebånd. Giv ikke dit barn halstørklæde på, når det leger.



- Vær særligt opmærksom på bolde og æggeformet legetøj. Runde og ovale former udgør en særlig risiko for kvælning.



- Sørg for afstand til grillen, ukrudtsbrænderen og andre varme genstande i haven.



Du kan læse meget mere på sikkerhedsstyrelsens hjemmeside sik.dk. Du kan også med fordel tage testen "Forældrejagten". Her kan du teste, hvor børnesikker du er. 



Læs mere og tag testen her: http://www.sik.dk/Forbruger/Sikkerhed-for-boern-0-3-aar



Bedste hilsner



Helen



Annoncer

Produktnyheder

Få besøg af Helen

Kære alle

Jeg får ofte henvendelser fra forældre omkring hjemmebesøg. Derfor har jeg nu besluttet at tilbyde besøg i mødre- og fædregrupper.

Du kan spørge om alt det, som optager dig omkring dit barn:

- Sover mit barn nok?
- Hvorfor er mit barn ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid


Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Spar lige nu: 16% ↓

Tilbud

Vejl. pris: 249,00

Nu: 209,95

Du sparer: 39,05

Køb nu!


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.

Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!

Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.

Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.

Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)

Med venlig hilsen
En familie på fire


Annoncer

Annonce