Annonce

Annonce

Sælg din modermælk


13. maj 2015


For børn der bliver født før tid, er m​odermælk særlig vigtigt. Det samme gælder syge spædbørn, der af forskellige årsager er indlagt på børneafdelingen. Modermælken er med til at sikre det lille barns overlevelse, og hjælper det lille barn med at vokse, trives og udvikles.



Det for tidligt fødte barn vil i begyndelsen ofte få modermælken gennem en sonde - og barnet har brug for en anden kvindes mælk, indtil barnets egen mor begynder at producere mælk nok til barnet. 



Derfor - har du ekstra meget modermælk, og har du lyst til at hjælpe andre børn og deres mødre, så vil det være en god idé, at du sælger din mælk. 



Hvor skal jeg henvende mig?



Du kan henvende dig til Kvindemælkscentralen på Hvidovre Hospital:



Tfl.: 38 62 21 40 mellem kl 8-14.00



eller til Mælkekøkkenet på Skejby sygehus:



Tlf.: 89 49 67 35 mellem kl 8-12.00



Henvend dig inden for de første 8-10 uger



Den mælk du producerer de første 8-10 uger efter fødslen er særligt proteinholdig og næringsrig. Jo ældre dit barn bliver, jo mere vil mælken ændre sammensætning og for det for tidligt fødte og syge barn, er især mælken fra de første uger vigtig.



Bor du på Sjælland, kan du godt levere mælk til Kvindemælkscentralen på Hvidovre, selvom dit eget barn er ældre end 10 uger, men da skal du være igang med at levere. Leverer du mælk til Skejby, vil du kun kunne levere de første 8 uger.



Undersøgelse af dig



Før du kan begynde at levere mælk, skal det sikres, at du er fuldstændig sund og rask. Derfor ...


Annonce

... vil du  skulle deltage i en samtale. Det kan foregå på sygehuset eller over telefonen, og du skal også have taget nogle blodprøver. Der vil blandt andet blive taget prøver for Hiv, Hepatitis, og man vil også sikre sig, at din blodprocent er, som den skal være. 



Du må ikke være ryger, du må ikke tage medicin - heller ikke p-piller.



Dit eget barn har førsteret



Det er naturligvis vigtigt, at du sikrer dit eget barn førsteret til din mælk. Derfor anbefales det, at du ikke begynder at levere mælk til andre børn, før amningen er etableret. Og sundhedsplejersken vil naturligt holde øje med, at dit eget barn trives godt og får sit behov for mælk tilfredsstillende dækket.



Når du leverer mælk til andre børn, skal du have mindst 200 ml mælk i overskud i døgnet.



Afhentning og betaling af mælk



Hvis du bor på Sjælland, så vil din mælk blive afhentet, hvor du bor og blive bragt ind til kvindemælkscentralen. Afhentning sker normalt en gang om ugen.



Bor du på Fyn og i Jylland skal du selv aflevere mælken til sygehuset. 



Du vil få præcis vejledning i, hvordan du malker ud og opbevarer din mælk, ligesom du vil få udleveret flasker, som er beregnet til opbevaring af modermælken. Du skal dog selv anskaffe dig en brystpumpe eller malkemaskine.



Prisen for modermælk følger fødevareprisindekset - i øjeblikket får du 196 kr. pr. liter mælk du sælger til Kvindemælkscentralen i Hvidovre. Beløbet er skattefrit og bliver sat ind via Nem-konto.



Modermælk er fantastisk - og til glæde for mange børn, ikke nødvendigvis kun dit eget!



Bedste hilsner



Helen



Annoncer

Produktnyheder

Få besøg af Helen

Kære alle

Jeg får ofte henvendelser fra forældre omkring hjemmebesøg. Derfor har jeg nu besluttet at tilbyde besøg i mødre- og fædregrupper.

Du kan spørge om alt det, som optager dig omkring dit barn:

- Sover mit barn nok?
- Hvorfor er mit barn ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid


Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Spar lige nu: 16% ↓

Tilbud

Vejl. pris: 249,00

Nu: 209,95

Du sparer: 39,05

Køb nu!


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Først og fremmest tusind tak for denne form for brevkasse - den er helt fantastisk for en 1. gangs mor som mig, som altid er bekymret for om jeg nu gør tingene godt nok:-) Så et tak herfra.

Helle, mor til dreng på 1 år


Annoncer

Annonce