Annonce

Annonce

Vær opmærksom på mæslinger


12. marts 2014

Efter min artikel i sidste uge om vigtigheden af MFR-vaccina​tionen har et par forældre skrevet og spurgt ind til Mæslinger. I København har et barn på 12 måneder fået konstateret mæslinger. Barnet var ikke vaccineret, fordi der først vaccineres ved 15 måneder.

Hvad skal du være opmærksom på? Hvad er symptomerne på mæslinger? Og hvad kan du gøre? Det har jeg skrevet om i dag.

Mæslinger
Mæslinger var førhen i tiden en meget hyppig børnesygdom i Danmark. Der var titusindvis af tilfælde årligt, men efter at man i 1987 indførte MFR-vaccinen er antallet faldet drastisk. I perioder har mæslinger været helt forsvundet fra Danmark, men det sker dog, at der kommer udbrud af mæslinger, og det er meget vigtigt at være opmærksom på dette. Udbruddene opstår ofte fordi vaccinationstilslutningen ikke er helt så høj som ønskeligt og de der bliver syge er ofte børn og unge, der ikke er vaccineret.

Stiller man diagnosen mæslinger skal lægen lave en anmeldelse, som skal sendes til Statens Serum Institut og til Embedslægen. WHO har som mål at eliminere mæslinger i Europa senest i 2015.

Virus
Mæslinger er forårsaget af virus. Det er en alvorlig sygdom med en række komplikationer f.eks. lunge- og hjernebetændelse, og det er vigtigt at reagere, hvis barnet bliver syg.

Symptomer
Sygdomen består af to perioder:

Førte periode varer i 2-4 dage.
Barnet får høj feber – 39-40 grader.
Barnet er utilpas, forkølet.
Barnet hoster.
Barnet har røde og irriterede øjne.

Herefter kommer et døgn med næsten normal temperatur

Anden periode starter.
Barnet får temperaturstigning igen.
Der kommer udslæt som består af små røde pletter, der flyder sammen til store røde plamager.
Udslættet kommer først i ansigtet og bag ørerne.
Udslættet breder sig i løbet af ...


Annonce

... et par dage til hele kroppen og ud på arme og ben.
Barnet får igen forkølelse, hoster og føler sig utilpas.
Efter det par dage med udslæt falder temperaturen.

Barnet er under hele forløbet tydeligt påvirke, og hele sygdomsforløbet varer ofte 1 uge.

Hvad kan du selv gøre?
Sørg for at dit barn følger børnevaccinationsprogrammet. Den første MFR vaccination gives når barnet er 15 måneder gammel, den anden gives, når barnet er 4 år (tidligere 12 år)
Har dit barn feber, så hjælp dit barn med at regulere temperaturen efter om barnet fryser eller har det varmt (tøj af – tøj på efter barnets behov).
Hjælp dit barn med at drikke og spise lidt, giv dit barn al den omsorg og nærhed dit barn naturligt har behov for.

Kontakt lægen
Altid, hvis du har mistanke om at dit barn kan have mæslinger.
Hvis dit barn ikke er MFR vaccineret.
Hvis dit barn er under 2 år og har mere end 39 grader i feber
Hvis dit barns temperatur ikke falder, efter at udslættet er begyndt.

Behandling
Lad dit barn følge børnevaccinationsprogrammet.
Hvis dit barn er over 1 år, ikke har fået MFR vaccinationen og barnet opholder sig sammen med et barn, der har mæslinger, kan MFR-vaccinationen gives forebyggende. Den skal i så fald gives inden for 72 timer, fra dit barn er udsat for smitte. Mæslinger kan som sådan ikke behandles.

Institution
Mæslinger smitter meget, og det er meget svært at forhindre smitte, hvis barnet ikke er vaccineret. Et barn, der ikke er vaccineret, kan desuden være ”rask smittebærer” i en periode og således smitte andre, før det selv bliver syg. Barnet kan komme i institution, når temperaturen er normal, og når barnet igen har kræfter til at klare hverdagen uden at behøve ekstra pleje.

Læs mere i ”Helens bog om børn og sygdom”.


Annoncer

Produktnyheder

Få besøg af Helen

Kære alle

Jeg får ofte henvendelser fra forældre omkring hjemmebesøg. Derfor har jeg nu besluttet at tilbyde besøg i mødre- og fædregrupper.

Du kan spørge om alt det, som optager dig omkring dit barn:

- Sover mit barn nok?
- Hvorfor er mit barn ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid


Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Spar lige nu: 16% ↓

Tilbud

Vejl. pris: 249,00

Nu: 209,95

Du sparer: 39,05

Køb nu!


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit medfølende svar. Både min mand og jeg sad og tudede da vi læste det.

Det går fremad herhjemme. Vi har helt accepteret vores drengs handicap og glæder os hver dag over, hvor dejlig han er. Vi starter fysioterapi imorgen.

Tak fra Signe, mor til dreng på 7 måneder


Annoncer

Annonce