Annonce

Annonce

Dit barns behov for mælk


10. april 2008

I hele barnets første leveår udgør mælk en stor del af barnet​s mad og drikke. Derfor er det vigtigt at give barnet den rigtige slags mælk, i de rigtige mængder, i forhold til barnets alder. Der er tre ting som har indflydelse på, hvilke mælketyper sundhedsstyrelsen anbefaler:

- Mængden af fedt
- Indholdet af protein
- Indholdet af jern

Mælk til barnet mellem 0-12 mdr.

Det anbefales at barnet ammes fuldt til det er omkring 6 mdr. Hvis barnet ikke mættes med modermælk alene kan tidligst begyndes med skemad fra 4 mdr.

Det anbefales at amningen fortsættes efter at skemad er startet. Gerne til barnet er et år eller længere.

Stopper amningen før 9 mdr.´s alderen gives modermælkserstatning.

Børn der får modermælkserstatning i flaske kan fortsætte med en enkelt flaske erstatning til 1 års alderen.

Sødmælk og surmælksprodukter

Fra 6 mdr. kan barnet tilbydes små slurke sødmælk af en kop.

Fra 6 mdr. kan gives små mængder surmælksprodukt af sødmælkstypen.
 
Det betyder ikke at du skal til at tilbyde dit barn store mængder komælk eller komælksprodukter, men hvis du laver f.eks. kartoffelmos med lidt sødmælk, så kan I alle spise det samme. Det er altså et udtryk for at barnet nu kan begynde at få lidt mere familiemad.

Fra 9 mdr. kan sødmælk og surmælksprodukter af sødmælkstypen gives i større mængder..

Det anbefales at give sødmælksyoghurt, tykmælk og A38. Børn under et år bør ikke få ymer, ylette og kvark pga. det høje proteinindhold.

Mælkemængde

De mindste børn har behov for mælk (modermælk eller modermælkserstatning) og i mange måneder vil mælken udgøre barnets hovedindtag. Selvom barnet begynder med skemad, vil barnet fortsat have behov for at få rigtig meget mælk.
 
De ...


Annonce

... yngste børn har normalt behov for amning eller flaske 6-8 gange dagligt, i 5-6 måneders alderen vil de fleste have behov for 5-6 amninger eller flasker dagligt. I 7-8 måneders alderen vil barnet ofte have behov for 4 aminger eller flasker dagligt og først omkring 9 måneders alderen vil det ofte være nok med 3 amninger eller flasker dagligt.

 
Fra 9 mdr. bør den samlede mælkemængde ikke overstige ¾ liter mælk om dagen og frem mod 1 års alderen nedsættes den samlede mælkemængde til ½ liter om dagen.

Den samlede mælkemængde er den mængde mælk som barnet får via bryst, kop og flaske, samt den mængde barnet f.eks. får gennem en portion A38 eller en portion risengrød

Mælk til barnet mellem 1-3 år

Fra et års alderen har barnet ikke længere behov for den høje mængde fedt fra mælken, fordi barnet ofte spiser mere varieret og vil være dækket ind gennem den daglige kost.

Det anbefales derfor at give barnet letmælk.

Mælk gives af kop til måltiderne eller som en del af den daglige kost.

Surmælksprodukter

Hvis surmælksprodukterne udgør en stor del af barnets mælkeindtag anbefales det at man giver ’letmælkstyperne’. Det vil sige letmælksyoghurt og A38, som har 1,5 pct. fedt.

Surmælksprodukter med frugt bør begrænses pga. det høje sukkerindhold og ylette begrænses pga. det høje proteinindhold i forhold til et lavt indhold af fedt.

Mælkeforbrug

Den samlede mælkemængde (drikkemælk og surmælksprodukt) er ca. ½ liter om dagen.

Mælk til barnet over 3 år

Det anbefales at barnet drikker skummet-, mini- og kærnemælk eller evt. letmælk, idet barnet fra det er 4 år bør få samme fedtindhold i mad og drikke som voksne og større børn.

Surmælksprodukter bør have et lavt fedtindhold og være af skummet- eller letmælkstypen.


Annoncer

Produktnyheder

Få besøg af Helen

Kære alle

Jeg får ofte henvendelser fra forældre omkring hjemmebesøg. Derfor har jeg nu besluttet at tilbyde besøg i mødre- og fædregrupper.

Du kan spørge om alt det, som optager dig omkring dit barn:

- Sover mit barn nok?
- Hvorfor er mit barn ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid


Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Spar lige nu: 16% ↓

Tilbud

Vejl. pris: 249,00

Nu: 209,95

Du sparer: 39,05

Køb nu!


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tak for dit gode svar sidst, som virkelig hjalp mig videre. Vi har valgt at beholde putteflasken lidt endnu :-)

Agnes mor


Annoncer

Annonce