Annonce

Annonce

10 gode råd om gummistøvler


21. august 2013

Hvordan er det egentlig med gummistøvler? Hvad skal d​u vælge? Og kan de gå i arv?Gummistøvler er et must i løbet af efteråret og her kommer 10 gode råd om gummistøvler til børn.

Når sommer slutter, så starter ofte regn og rusk. I Danmark regner det ofte og det er derfor vigtigt at dit barn har fodtøj på, som holder det tørt, selvom det er ude at lege. Børn elsker også at hoppe i en vandpyt og et par gummistøvler, gør det sjovere for både barn og forældre. Gummistøvler er også lette at rengøre, hvis barnet har hoppet eller leget i mudder.

  • Vælg gummistøvler, der er lavet i naturgummi. Det kan formstøbes, så gummistøvlen får en facon, der passer godt til foden og det holder samtidig rigtig godt til det danske omskiftelige vejr. En del gummistøvler håndlaves og har derfor en udmærket pasform.
  • Læg mærke til gummistøvlens bredde. Gummistøvler fås i forskellige bredder, alt efter hvad mærke du vælger. Nogle gummistøvler er meget brede og andre mere smalle – og det er vigtigt at du vælger en gummistøvle, der i bredden passer til dit barns fod. Hvis gummistøvlen er for bred, vil barnet ikke kunne holde den på foden.
  • Vælg en gummistøvle, hvor indlægssålen kan tages ud. Det er vigtigt, både når du skal måle om støvlen passer, men også når barnet har været ude at lege. Tag indlægssålen ud og lad den tørre til næste gang barnet skal have gummistøvlen på.
  • Vælg en gummistøvle, som sidder fast omkring barnets hæl. Det gør at barnet lettere kan holde gummistøvlen på.
  • Vælg en gummistøvle, hvor ...


Annonce

... der er plads til en ekstra tyk sok, gerne en sok i uld, som kan suge fodsved og stadig holde barnets fødder varme, selvom det er koldt og regnfuldt.

  • Vær opmærksom på længden af gummistøvlens skaft. Små børn kan godt have korte underben og det er vigtigt at støvlen ikke er så lang, at den rammer barnet i knæhasen.
  • Vælg også en gummistøvle, som er smal i skaftet. Det hjælper igen barnet til at holde gummistøvlen på og det gør det også lettere at få regnbukserne til at sidde uden på gummistøvlerne.
  • Gummistøvlen skal være let at holde i hånden. Jo lettere den der, jo bedre vil den ofte være for barnet at have på.
  • Vælg gummistøvler med en vis stødabsorbering i sålen. Det gør gummistøvlen mere behagelig at have på.
  • Brug gummistøvlerne til regnvejr og giv altid dit barn skiftesko og indesko med, så barnet ikke behøver bruge gummistøvlerne hele dagen.

  • Genbrug af gummistøvler
    Normalt anbefales det ikke at genbruge sko til børn – men en undtagelse kan faktisk være gummistøvler. Børns fødder vokser hurtigt og et par gummistøvler bruges ofte ikke dagligt og efter få måneder, er barnet vokset ud af dem – og slidt ser de ikke ud.

    Gummistøvler kan IKKE genbruges:
    • Hvis sålen inde i støvlen har en synlig fold, der hvor barnets fod bøjer, når barnet går
    • Hvis sålen inde i støvlen har taget facon og der er aftryk af barnets fod og tæer
    • Hvis sålen inde i støvlen ser slidt og skæv ud
    • Hvis støvlen er synligt slidt og ude fra ser skæv ud

    Bedste hilsner

    Helen


    Annoncer

    Sponsorerede artikler

    De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

    Hvorfor skal dit barn høre musik?
    Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

    Læs mere her



    Svartidsbarometer

    Aktuel svartid

    Annoncer

    Gratis nyhedsbrev

    med nye præmier hver måned

    Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


    Annonce

    Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

    Det siger medlemmerne ...

    Hej Helen.

    Tak for dit svar - jeg gik 100% på ham og tommelfingeren. Det tog faktisk kun 3-4 dage, så ville han hellere ha sut end tommelfinger.

    Tak fra Conrads mor


    Annonce