Annonce

Annonce

Efterfødselsreaktion – hos både mor og far


16. januar 2013

Vidste du at både kvinder og mænd kan blive ramt a​f en efterfødselsreaktion eller fødselsdepression? Man skønner, at mellem 5-10% af alle kvinder og mænd udvikler en depression efter fødslen, og at 50-60% af disse begynder under graviditeten.


Depression eller reaktion?


Man diskuterer, om man skal kalde det en "depression" eller en "reaktion". Nogle mener, at det er vigtigt at holde fast i ”depression”, fordi symptomerne er depressive – f.eks. følelse af hjælpeløshed og håbløshed, skyldfølelse, angst. Andre mener, at man bør bruge betegnelsen ”reaktion”, fordi der er tale om en proces, og at der er mange andre symptomer end depression, når man reagerer i efterfødselsperioden.


Jeg tænker at ordet ”depression” signalerer, at man er syg. Det betyder, at noget skal tages alvorligt, at man har brug for hjælp. Men netop dette kan gøre det ekstra svært at være åben omkring, hvordan man har det. Derfor vil begrebet ”reaktion” ofte være lettere at tale om. At du ikke er syg, men at du har en reaktion på noget, som kan være rigtig svært. 


At blive forældre er en stor omvæltning og der opstår mange tanker, bekymringer, forventninger og også vanskeligheder med at blive forældre. Når man bliver forældre, så skal man igennem et udviklingsforløb, hvor man skal finde sin nye rolle som mor eller far. Det er en proces, der starter allerede imens barnet ligger i livmoderen.


Når man får en efterfødselsreaktion, så sker det ofte gradvist. Det kommer ikke pludselig fra den ene dag til den anden, men det udvikles stille og roligt og de første symptomer kommer ofte 3-6 måneder efter fødslen. Det kan dog sagtens komme før og det kan også komme senere. Nogle undersøgelser viser, at reaktionerne kan komme op til 2 år efter barnet er født.


Det kan være svært at mærke efter, om de symptomer man har, skyldes at man er blevet forældre eller om de skyldes noget andet. Og symptomerne varierer også meget fra person til person. 


Symptomer hos mænd og kvinder ligner på mange måder hinanden. Der er dog også forskelle, og det er vigtigt at du kender symptomerne og reagerer på dem. En efterfødselsreaktion kan behandles og bør behandles. Tidligere mente man, at kun kvinder fik en efterfødselsreaktion, fordi det var kvinderne der var gravide og kvinderne, der fødte barnet. I dag har man dog stor fokus på, at mænd også kan få en efterfødselsreaktion, og at rigtig mange nybagte fædre går rundt og har det dårligt. Det er helt naturligt, at man som far også kan opleve det at blive far som en stor psykisk omvæltning, og at det kan være svært. 


Mænds reaktioner


Når en mand reagerer vil han ofte reagere med de symptomer, der normalt ses ved depression, men han kan også have andre reaktioner, som f.eks. vrede og aggressivitet. Mange mænd fortæller, at de føler vrede og irritation overfor barnet eller over for kvinden. De føler, at de har ”svært ved at styre sig”, at de kan ”blive hidsige på kort tid”, at de kan ”miste kontrollen” og kan have tanker om at skade deres barn eller moren fysisk. 


Det er vigtigt at være særligt opmærksom her, fordi man generelt forventer, at hvis man er depressiv, så vil man trække sig, have mindre værd og skyldfølelse. Men hos mænd kan reaktionen altså være mere udadrettet, og nogle mænd begynder at indtage alkohol, andre trækker sig væk hjemmefra, og nogle får en ...


Annonce

... intens optagethed af deres arbejde.


Nogle symptomer:



  • Manglende koncentration

  • Manglende interesse

  • Nedsat selvværdsfølelse

  • Øget skyldfølelse

  • Sortsyn

  • Tanker om selvmord

  • Vrede

  • Aggressivitet

  • Kortluntet

  • Rastløs

  • Misbrug af f.eks. alkohol

  • Trækker sig væk

  • Kræver at kunne være alene

  • Intens optagethed af arbejde

  • Afviser at have behov for hjælp


Kvinders reaktioner


Hos kvinder taler man ofte om, at der er tre grupper af reaktioner – tankemæssige, følelsesmæssige og fysiske forstyrrelser. Nogle kvinder har symptomer fra en gruppe, mens andre har symptomer fra alle tre grupper.


Tankemæssige forstyrrelser:



  • Tanken om at der skal ske en ulykke

  • Tanken om at komme til at skade barnet eller sig selv

  • Tanke om at miste kontrollen

  • Tanker som gør at du isolerer dig

  • Tvangstanker – tanker der kører i ring ”hvad nu hvis ...”

  • Tvangshandlinger – tanker om at skulle gøre bestemte ting igen og igen

  • Glemsomhed og forvirring

  • Manglende koncentration


Følelsesmæssige forstyrrelser:



  • Grådanfald der opstår uden at du kan forklare hvorfor du græder

  • Følelsen af ikke at være god nok mor

  • Følelsen af at dit barn ville være bedre tjent med en anden mor

  • Følelsen af at du ville være bedre tjent uden barn.

  • Følelsen af skyld

  • Følelsen af at være fanget

  • Følelsen af at bange for at være alene

  • Følelsen af at verden passerer forbi, uden at du deltager

  • Følelsen af ikke at kunne glæde sig

  • Følelsen af håbløshed


Fysiske forstyrrelser:



  • Ondt i hovedet, i maven, svimmelhed

  • Rysten på hænderne

  • Hjertet slår hurtigere

  • Klump i halsen

  • Svært ved at trække vejret

  • Smerter i brystkassen

  • Stor træthed og kan ikke sove

  • Besvimelse, det sortner for øjnene


Behandling


En efterfødselsreaktion eller fødselsdepression kan behandles og første skridt i behandlingen er, at du er åben omkring, hvordan du har det. Tal med din kæreste eller ægtefælle – og husk at det går begge veje. Vær åben og ærlig omkring dine egne følelser - også hvis du oplever, at din partner har det svært. Det er okay at spørge ”Hvordan har du det egentlig?”, ligesom det er godt at kunne sige ”Jeg har det rigtig svært”. Det er vigtigt, at I lytter til hinanden, at I er oprigtigt interesserede og tager hinanden og det I oplever og føler alvorligt. Det gælder uanset, om det er dig eller din partner, der har det svært. Det er vigtigt ikke at slå det hen. Lad være med at sige ”det er nok ikke noget” eller ”det går over, når barnet bliver ældre” eller lignende. Lyt og vær der nu og tag det alvorligt.


Og så skal I søge læge. Jeres læge vil hjælpe med at vurdere, hvilken behandling, der er brug for. Ofte vil det være nødvendigt med samtaler, som kan foregå hos lægen eller hos en terapeut eller psykolog. Hvad der er behov for afhænger af depressionens eller reaktionens sværhedsgrad – du kan f.eks. have en let, middel eller svær depression. Ved behov kan lægen henvise dig til videre behandling og lægen vil også kunne udskrive medicin.


Kærlige hilsner


Helen :)


Annoncer

Produktnyheder

Få besøg af Helen

Kære alle

Jeg får ofte henvendelser fra forældre omkring hjemmebesøg. Derfor har jeg nu besluttet at tilbyde besøg i mødre- og fædregrupper.

Du kan spørge om alt det, som optager dig omkring dit barn:

- Sover mit barn nok?
- Hvorfor er mit barn ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid


Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Spar lige nu: 16% ↓

Tilbud

Vejl. pris: 249,00

Nu: 209,95

Du sparer: 39,05

Køb nu!


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dine svar, der altid er en STOR hjælp.

Tak fordi du er der, det er dejligt at kunne skrive til dig!

Fra Karina, mor til dreng på 5 mdr.


Annoncer

Annonce