Annonce

Annonce

Leg og lær om astma og allergi


20. september 2017


Over 1 million danskere har astma og allergi. Det giver ud​fordringer i hverdagen, både for voksne og for børn.



Hvis man har madallergi, så kan det nogle gange være svært at finde opskrifter, som ikke indeholder f.eks. mælk, æg, hvede og jordnødder. Hvad skal du lige finde på? Og hvad kan du anbefale bedsteforældre og andre at lave, når I skal spise der.



Hvis dit barn har astma, så er det svært for barnet at trække vejret optimalt, og det betyder, at dit barn måske har svært ved at løbe og bevæge sig helt på samme måde eller i samme tempo, som andre børn. Det er dog stadig vigtigt, at dit barn får motion, så hvad kan I lave af aktiviteter...?



Og hvad med pollenallergi - det kan være svært at følge med i, hvornår det er sæson for de forskellige pollentyper, ligesom det kan være rart for dit barn at lære, hvilke typer træer barnet særligt skal være opmærksom på.



Astma-Allergi Danmark lavet en række gratis redskaber, der kan gøre dig klogere på madallergi, allergifremkaldende planter og en kæmpe flip-flap, der kan "folde lungerne ud".



Er du i tvivl om, hvad I skal og kan spise?



Skal der laves mad, så hav appen Madallergi ved hånden. Appen indeholder over 200 opskrifter, som er udviklet i forhold til de mest alment kendte allergener som f.eks. mælk, æg, hvede og jordnødder.



I appen er der også mulighed for at vælge mellem følgende opskriftskategorier: Hovedretter, morgenmad, pålæg, salat, suppe, dessert, bagværk og tilbehør. Det gør det nemt for dig at finde allergivenlige opskrifter, som alle kan tåle.



Du kan download Madallergi til iPhone i AppStore eller find opskrifterne på www.astma-allergi.dk. Søg på ’Opskrifter’.



 



Hvad med motion og ...


Annonce

... astma?



Daglig motion er godt – også hvis man har astma. Den store flip-flap giver nye ideer til sjove lege og træningsøvelser, som tager hensyn til, at børn og voksne med astma også kan være med.



Med flip-flappen får I trænet både jeres koordination, kondition og kræfter. Gør den til et sjovt indslag, når familie eller venner er samlet.



Flip-flappen er gratis. Den kan bestilles via info@astma-allergi.dk, og du kan også printe den fra Astma-Allergi Danmarks hjemmeside www.astma-allergi.dk. Søg på ’Flip-flap’.



Problemer med pollenallergi?



Ta' på plantejagt. Trænger I til at komme ud i naturen, så er appen PlanteGuide god at have med. Brug appen som opslagsværk, når I er på tur og gerne vil vide mere om de planter, blomster og træer, I finder undervejs.



Alle kan få glæde af PlanteGuide - ikke mindst pollenallergikere, som kan bruge den som hjælp til at genkende de mest almindelige pollensyndere som f.eks. birk, hassel og bynke. Download PlanteGuide til iPhone i Appstore.



du kan også downloade en Pollen app, der hele tiden giver dig mulighed for at følge med i, hvornår det er sæson for de pollen, som du eller dit barn reagerer på.



Hvis du har spørgsmål til din hverdag med allergi, høfeber, astma og eksem, kan du ringe til Astma-Allergi Danmark gratis rådgivning på tlf. 43434299. 



Håber det hjælper lidt på vej :)



Bedste hilsner



Helen



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit hurtige svar - jeg ser altid tingene fra en anden vinkel når jeg læser dine svar - en vinkel som man ikke altid selv kan se tingene fra, når det er kørt lidt i hårdknude.

Glæder mig altid til at høre fra dig

Mange hilsner
Lillepigens mor


Annonce