Annonce

Annonce

Mange børn oplever gentagende mobning


17. august 2016


I dag fylder mobning en del af overskrifterne både i​ avisen og i nyhederne - og i Berlingske står der blandt andet, at en ny undersøgelse fra folkeskolens trivselsmålinger viser, at seks ud af ti børn, som bliver mobbet i år, også blev mobbet sidste år.



Det er bekymrende, at mange børn oplever mobning, og det er bekymrende, at der ikke er tale om enkeltstående tilfælde, men at det sker igen og igen. Det betyder, at vi stadig ikke er gode nok til at bekæmpe mobning.



Vi har alle et ansvar for at forebygge mobning. Hvis et barn først er udsat for mobning, så er der stor risiko for, at barnet vil blive mobbet igen og igen. Vi har også et ansvar for at bekæmpe mobning, når, og hvis vi oplever, at det forekommer. 



Børn er aldrig selv skyld i, at de bliver mobbet. Mobning er et overgreb, og det er ødelæggende for det enkelte barn. At blive mobbet skader barnet - både når det står på, og også på sigt. Det skader langt op i voksenårene.



Vær opmærksom på:



Mobning er mere end lidt drilleri



Mobning er, når drilleri bliver alvor, og der sker en udelukkelse af et barn. Mobning er, når barnet gentagende gange føler sig generet og holdt udenfor.



Mobning starter allerede i børnehaven



Undersøgelser viser, at mobning starter helt ned i 3 års alderen, og at kimen til mobning sagtens kan lægges i børnehaven. Derfor bør I være opmærksomme på, hvordan jeres barnet trives, hvordan jeres barn agerer sammen med andre børn allerede før jeres barn starter i skole.



Mobning kan ramme alle børn



Det er en myte at mobning rammer svage børn - mobning kan ramme alle, og ingen børn er svage. Man kan godt være mindre god til at spille fodbold, men god til at regne - og børn kan blive mobbet med begge dele. Du akn blive mobbet fordi du har svært ved noget, men du kan også blive mobbet fordi du er den bedste til noget.



Mobning kan ikke løses mellem børn alene



Når der sker mobning mellem børn, så er det nødvendigt, at voksne griber ind. Mobning kan børn ikke løse alene. De skal have hjælp til at løse de konflikter, der er opstået, de skal  guides og hjælpes igennem, finde ud af en anden og bedre måde at være sammen på - og de skal alle lære af det.



Mobning foregår alle steder



Som forælder kan du godt føle, at hos jer er der ingen mobning - dit barn har det godt. Pas på ikke at lukke øjnene for, at nogle børn måske ikke trives. Vær opmærksom på, om I forældre er lidt for hurtige til at bekræfte hinanden i, at hos jer har alle børn det godt.



Forebyg mobning ...


Annonce

... ved:



Samarbejd med de andre forældre



Som forældre er I rollemodeller. Jeres børn spejler sig i jer, det I siger, og det I gør. Hvis jeres barn oplever, at I taler godt sammen, hygger jer sammen, nyder at være sammen, så smitter dette naturligt af på jeres børn.



Hvis du kender de andre forældre godt, så er det også lettere at bringe problemer på banen, når de opstår. Det er vigtigt, så I får taget hånd om problemet med det samme. Det gør også, at I kan tale med jeres børn om, at I er opmærksomme på, at her er et problem, som I vil hjælpe dem med at løse.



Vær altid åben overfor forældre, der giver udtryk for, at deres barn ikke trives. Slå aldrig problemet hen, undlad at bagatellisere, moralisere eller give råd om, at det nok er deres egen skyld eller barnets egen skyld.



Giv mulighed for venskaber 



Det er vigtigt, at børn har mulighed for at knytte venskaber på kryds og tværs. Giv mulighed for leg med mange forskellige børn.



Sørg for legemuligheder i fritiden. Det er vigtigt, at lege sammen hjemme hos hinanden. Når man besøger hinanden privat, så lærer man hinanden at kende på en anden måde, og det kan være med til at give større tolerance.



Bak op om fødselsdage - lad dit barn deltage i alle fødselsdage og inviter alle, eller enten alle piger eller alle drenge, så ingen bliver holdt udenfor. 



Hjælp dit barn til også at have venskaber uden for den børnegruppe, som dit barn er i til hverdag. Det er rigtig dejligt for alle børn at have venner, som de "kun" mødes med i fritiden.



Tal pænt om andre børn og voksne



Lær dit barn at se forskellighed som en styrke. Vi kan lære noget af dem, som gør tingene på en anden måde, end vi selv gør. Tal med dit barn om, hvorfor og hvordan andre er forskellige, og hvad det betyder.



Tal pænt om de andre børn og deres forældre. Jo mere respektfuld du er, når du taler om andre, jo større sandsynlighed er der for, at dit barn ikke mobber andre.



Støt op om initiativer



Undervisningsministeriet, Børns Vilkår, Børnerådet, Red Barnet og Mary Fonden er igang med en national aktionsplan mod mobning. Planen skal give råd og anbefalinger til at forebygge, bekæmpe drilleri, mobning og ensomhed på tværs af dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser. 



Støt op om de initiativer I møder. Tal jævnligt om drilleri, ensomhed, mobning derhjemme. Få en fornemmelse for, hvordan dit barn trives - og hvordan andre børn i dit barns omgangskreds trives. Og gør noget med det samme du fornemmer, at et eller flere børn ikke har det godt.



Bedste hilsner



Helen



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Jeg skriver da jeg gerne vil takke dig for dine råd og støtte. Lige da jeg læste dit brev blev jeg ked af det, for jeg ville for alt i verden være en mor, som giver sit barn opmærksomhed nok. Men du havde jo ret :0)

Jeg har fået det godt igen, er begyndt at arbejde og får medicin og går til samtaler ved en psykolog. Det har hjulpet mig meget.

Jeg vil sige 1000 tak til dig for at støtte mig og give mig råd.

Du hører nok fra mig igen

Knus fra mig


Annonce