Annonce

Annonce

At komme godt ind ad døren i dagpleje eller institution


11. august 2016


Vores børn tilbringer mange timer i dagtilbud, og n​år vi siger farvel til dem om morgenen, håber vi altid, at de får en tryg dag med mange rare og gode oplevelser.



Men hvordan ved du egentlig, om dit barn har det godt i dagplejen, vuggestuen eller børnehaven? Hvordan skaber du bedst sammenhæng mellem barnets to verdener - institutionen og hjemmet?



Sammen med Erik Sigsgaard, der er børneforsker, har jeg lavet bogen "Ha´ en god dag, skat - Dit barns hverdag i dagpleje, vuggestue og børnehave". I denne bog er der blandt andet et kapitel, der handler om at følge sit barn i dagtilbud på en god måde. I dag får du et lille afsnit fra bogen, der handler om at komme godt ind ad døren.



At komme godt ind ad døren



Først i det øjeblik, I åbner døren ind til dagtilbuddet, afløser barnets ene verden den anden - et halvt døgn efter, at du begynde at tænke på den. Det er stort og dramatisk for dit barn. "Far du skal hjælpe mig ind", som en 2-årig så præcist formulerede det på dørtrinnet til dagplejen en gang.



Elias´ far banker på døren ind til køkkenet og åbner. Ved bankelyden går dagplejeren Hanne hen mod døren og siger: "Hej Elias, kommer du der?". Elias´ far sætter sig på hug ved de andre børn, som er kommet hen til døren, men han bliver uden for køkkendøren. Elias går hen til Hanne og siger hej. Hanne: "Kan du vinke til far?" Elias vinker, og nogle af de andre børn begynder også at vinke. Elias´ far: "Det kan være, at jeg kommer klokken halv tolv i dag". Hanne: "Ja, det er ...


Annonce

... bare i orden". Elias´ far rejser sig, siger farvel og lukker døren bag sig. Elias går længere ind i køkkenet og finder noget at lege med. 



Elias´ far hjælper i denne situation ved at banke på og åbne døren, ved at sætte sig på hug ved de andre børn og således åbne vejen til dem ved at fortælle, at han kommer tilbage - og ved at lukke døren efter sig. Døren mellem de to verdener.



Hanne hjælper ved at gå Elias i møde, byde ham velkommen og bekræfte den gode relation til Elias´ hjemlige verden ved at tale venligt til Elias´ far. De andre børn hjælper ved at komme hen til døren og ved at vinke med. De og Hanne repræsenterer hans anden nære verden, og sammenmed ham tager de afsked med den første.



Alle disse handlemønstre - faderens, Elias´, Hannes og de andre børns - er flettet ind i hinanden og er gensidigt afhængige af hinanden. Det hele hører med, hvis Elias´ indtog i sin anden verden skal gå godt.



Du kan læse meget mere i bogen, som også giver hjælp til:



- At vælge det rigtige dagtilbud



- At vænne dit barn til dagpleje eller vuggestue



- At komme godt hjemmefra og ind i en ny verden



- At løse konflikter



- At hente dit barn på en god måde



- At komme godt hjem



- At skulle flytte fra et dagtilbud til et andet



- Og meget mere...



 



Du kan læse mere om bogen "Ha´ en god dag, skat" her



Rigtig god fornøjelse :)



Kærlig hilsen



Helen



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Det kan ikke siges for mange gange. Din bog om barnets søvn er helt fantastisk og hver gang jeg læser i den giver den mig ro i stedet for at stresse over at mit barn ikke nødvendigvis sover 16-20 timer i døgnet i en alder af 3 mdr, som man læser mange andre steder.

Hilsen mor til pige på 3 måneder


Annonce