Annonce

Annonce

Mæslinger og Røde Hunde


13. april 2016


Børnesygdomme som røde hunde og mæslin​ger er i følge dagens aviser i mange europæiske lande blevet udryddet, - men ikke i Danmark.Tal fra WHO viser, at i henholdsvis 20 og 21 ud af 53 europæiske lande er det lykkes at eliminere røde hunde og mæslinger på den måde, at der ikke har været udbrud af mæslinger i 36 måneder. 



En 18 måneder dreng fra Tyskland døde i februar 2015, og hans dødsfald kunne være undgået. I følge blandt andet Kristeligt Dagblad, så siger Robb Butler, der er ansvarlig for blandt andet vaccinationsprogrammer i WHO´s europæiske kontor: "Enhver indlæggels på et hospital i et rigt, vesteuropæisk land på grund af en sygdom, der kunne undgås med vaccine, er uacceptabel".



Denne artikel handler om sygdommene - hvad er egentlig mæslinger og røde hunde? Og hvorfor er det, at det anbefales at lade sit barn vaccinere mod disse sygdomme?



Mæslinger



Mæslinger hedder på latin Morbili. Det er den mest smitsomme børnesygdom og den skyldes smitte med morbili-virus. Det er en alvorlig sygdom med en række komplikationer. Det kan blandt andet give betændelse af hjernehinderne og smitte med mæslinger kan være livstruende. I udviklingslande er mæslinger en vigtig årsag til børnedødsfald.



Symptomer



Sygdommen består af 2 perioder:



- Første periode varer 2-4 dage



- Barnet får høj feber, 39-40 grader



- Barnet er utilpas, forkølet



- Barnet hoster



- Barnet får røde og irriterede øjne



Herefter kommer et døgn med næsten normal temperatur og så starter anden periode:



- Barnet får temperaturstigning igen



- Der kommer udslæt, som består af små røde plettter, der flyder sammen til store, røde plamager



- Udslættet kommer først i ansigtet og bag ørerne



- Udslættet breder sig i løbet af et par dage til hele kroppen og ud på arme og ben



- Barnet får igen forkølelse, hoster og føler sig utilpas



- Efter et par dage med udslæt falder temperaturen



Barnet er under hele forløbet tydeligt påvirkert og hele sygdomsforløbet varer ofte 1 uge.



Forebyg mæslinger



Mæslinger forebygges med vaccination. Der gives ofte en kombinationsvaccine, der giver beskyttelse mod mæslinger, fåresyge og røde hunde (MFR vaccinen). Vaccinen blev indført i det danske børnevaccinationprogram i 1987.



Vaccinationen (MFR) kan ogå gives til et ubeskyttet barn, der er mindst 12 måneder gammel og som har været udsat for smitte indenfor 72 timer.



Børn der ...


Annonce

... er mere end 4 måneder gamle, og osm har været udsat for smitte med mæslinger indenfor 6 døgn kan beskytes med Humant normalt immunglobulin.



Mæslinger er ikke længere en børnesygdom, men også en sygdom der ses hos voksne. Derfor er det vigtigt, at voksne der er født efter 1974 og som ikke er vaccineret mod mæslinger, får en mæslingevaccine før de rejser til udlandet med områder, hvor der er mæslinger.



Røde hunde



Røde hunde hedder på latin Rubella. Det er en børnesygdom, der skyldes virus. Den har ofte et mildt forløb, men hvis en gravid bliver smittet, kan det være farligt for fosteret og det nyfødte barn kan også blive født med sygdommen. Sygdommen rammer hjerte-kar, syn, hørelse, nervesystem og kredsløb. 



Smitte med røde hunde sker via hænder, legetøj, host, nys. 



Symptomer



- Barnet bliver utilpas og let forkølet



- Herefter kommer feber, ca 38 grader



- Efter første døgn ses hævede lymfekirtler på halsen og i nakken, samtidig kommer udslæt



- Udslættet starter ofte bag ørerne og breder sig ned over kroppen



- Ansigtet bliver rødt, og på kroppen ses småplettet og svagere rødt udslæt



- Udslættet klør



- Efter et par dage forsvinder udslættet, og sygdommen er overstået



Forebyg røde hunde



Røde hunde forebygges ved vaccination (MFR), som er en del af det danske børnevaccinationsprogram. 



Vaccinationen tilbydes også til kvinder i den fødedygtige alder, som ikke tidligere er MFR-vaccineret eller har haft røde hunde. MFR-vaccinen kan også anvendes, selvom kvinden tidligere har haft mæslinger eller fåresyge.



Skal mit barn vaccineres



De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at du følger det danske vaccinationsprogram og lader dit barn vaccinere. Børnevaccinationsprogrammets formål er naturligvis at beskytte det enkelte barn, men programmet beskytter samtidig også alle andre børn mod smitte. Jo flere der er vaccineret mod en børnesygdom, som f.eks. røde hunde, jo færre vil kunne bringe smitten videre. 



Det er vigtigt, at virus ikke kan cirkulere i befolkningen. Man kalder dette for "flokimmunitet", og de få børn, som af en eller anden grund ikke kan vaccineres (f.eks. børn der er født med sygdomme i deres immunsystem), vil være beskyttet, hvis tilstrækkeligt mange vaccineres. 



Du kan læse meget mere om i min bog Helens bog om Børn & Sygdom



Kærlig hilsen



Helen



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!

Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".

Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.

Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.

Venlig hilsen

Helt Utrolig Lettet


Annonce